Ikke set på tv: Derfor er 'MasterChef jul'-køkkenet så varmt
Flere af deltagerne i 'MasterChef jul' har dryppende sved på panden, og det med god grund.
I aftenens afsnit af 'MasterChef jul' er det Peters tur til at lægge forklædet og forlade køkkenet lige inden semifinalen. Peter har i alle ugens programmer ikke lagt skjul på, at han har haft det ekstremt varmt under optagelserne, som også har kunne ses på de andre deltagere. Og man skulle måske tro, at temperaturen er lav, når der optages til 'MasterChef jul', men sådan forholder det sig ikke.
- Vi optog i juni, og det var en lun uge, og så er der 600 lamper i loftet, der banker lige ned på en. Det var skide varmt, og vi havde skide travlt, man løber jo også rundt og stresser lidt og vil gerne præstere, fortæller Peter til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Mikkel efter ‘MasterChef’ exit: Klar på mere tv
Peter var ikke specielt nervøs under optagelserne, selvom det måske for nogen kan se sådan ud.
- Der var for mig ikke rigtig noget at blive nervøs over, for hvis jeg kom videre, så ville det være super fedt, og røg jeg ud, så er det altså heller ikke værre. Det ville da være fedt at vinde, men jeg synes, at det er lige så sjovt bare at være med, fortæller Peter, der aldrig kunne finde på at fælde en tåre i programmet over at gå videre.
LÆS OGSÅ: UH! Er dette Jesper Buchs nye kæreste?
De tre kvinder har altså i denne uge formået at eliminere de tre mænd i konkurrencen og videre til semifinalen er nu Isabella, Nina og Shøle alle fra 'MasterChef' 2020. Ifølge Peter handler det ikke om, at de er kvinder, men at konkurrencerne i denne uge passede bedst til deres styrker.
- De har bare haft nogle evner, der har passet til de opgaver, der er blevet stillet. Måske hvis vi skulle have lavet medisterpølse, så havde jeg været bedre stillet, fortæller Peter.
LÆS OGSÅ: Forskelsbehandling i 'Vild med dans'?
LÆS OGSÅ: Anders & Torben har fået briller: Ser godt ud