Husker du Nada fra 'Robinson'? Her er hun i dag

Hun var med i 'Robinson Ekspeditionen' og blev for alvor kendt, da hun giftede sig med Robinson-legenden Dan Marstrand.

Nada Bang deltog i 1998 i første sæson af det i dag ultra populære reality program 'Robinson Ekspeditionen', hvilket var med til at forme resten af hendes liv.

- Det var meget specielt at være med i den første sæson af 'Robinson'. Det var spændende og uforudsigeligt. Det var en kæmpe rejse både under optagelserne, men specielt også efter, fortæller Nada.

Efter deltagelsen blev hun gift med Robinson-legenden Dan Marstrand. Parret var på daværende tidspunkt konstant i mediernes søgelys, men medieopmærksomheden blev med tiden erstattet af en anden opmærksomhed.

- Det var fint, at medieopmærksomheden stille og rolig aftog, for det skete, samtidig med at jeg skulle være mor, og så startede et nyt kapitel i mit liv - et nyt eventyr, forklarer Nada.

LÆS OGSÅ: Barnebarnet har fået diagnose: Ønsker det ikke for nogen

Efter at være blevet forældre valgte Nada og Dan at blive skilt. Pigerne bor i dag hos Nada i Dianalund på Vestsjælland.

- I dag er jeg for det første mor til liv på 15 år og Mille på 12 år, og derudover arbejder jeg som psykoterapeut, fortæller Nada.

Selvom hun i dag lever et meget traditionelt forældreliv, er der stadig en vildskab i Nada, ligesom den man husker fra 'Robinson'.

-Jeg er et menneske, der går efter udfordringer. Hele mit liv har der været larm i gaden, men når man får børn, så dysser det lidt af. Jeg er dog sikker på, at når de flyver fra reden, så finder jeg vildskaben frem igen, fortæller Nada.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 10 ting du ikke vidste om 'Nybyggerne'

Den svære kærlighed  

Forskellighed var grunden til at Dan og Nada blev skilt.

- Dan holder meget af at være sig selv, og han hyler alene blandt ulvene i skoven. Jeg er mere by, fortæller Nada.

Hun lægger dog ikke skjul på, at Dan var noget specielt, og at der skal noget specielt til, for at hun vil kærligheden igen.

- Jeg skal finde en, som er noget specielt, og Dan var eksempelvis speciel, og de hænger altså ikke bare på træerne ude i skoven - eller det gjorde Dan selvfølgelig, fortæller Nada og griner.

LÆS OGSÅ: ALDRIG VIST FØR! Produktionen bag 'Robinson': Sådan gør vi, når deltagerne bliver kedelige

Nada er aktuel i ‘Robinson Ekspeditionen – planken ud’, hvor Jakob Kjeldbjerg sammen med tidligere deltagere tilbage på  20 års ‘Robinson’-historie. 'Planken ud' vises hver mandag på Viaplay.