Joaquin (Foto: Emilie Langbo Holm)
Joaquin (Foto: Emilie Langbo Holm)

HOT NEWS: 'Paradise'-hunk er blevet gift

Under åben himmel og med sønnen i deres favn sagde Regitze og Joaquin ja til hinanden.

I 12. sæson af ‘Paradise Hotel’ tilbage i 2016 tonede Joaquin ‘Krudte’ Martinez frem på skærmen. Han røg ud af programmet lige inden finalen, men i sommeren 2017 vendte heldet, da han fandt sammen med kæresten Regitze Enemark Ørnfeldt.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-par er blevet forældre fem uger før tid

Og siden har Krudte haft held i sprøjten, især år 2019 har været et stort år for det forelskede par. I marts måned gik han på knæ for sin kæreste igennem to år, og i juni måned blev de forældre for første gang. Nu slutter de året af med en syv uger lang rejse i Østen, og drømmerejsen blev i weekenden toppet med et drømmebryllup.

Krudte og Regitze blev nemlig gift under blå himmel, med sand på fødderne og sønnen som deres vidne, og selvom det måske ikke er den mest traditionelle form for bryllup, så var det ikke uden grund, at parret valgte den løsning.

LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig

- Vi har begge altid snakket om, det var en drøm, vi begge havde at blive gift på en strand. Ingen af os har nogensinde ønsket, at det skulle være traditionelt i en kirke. Så nu, hvor vi har planlagt denne tur til Bali, var det oplagt, at det var her, vi skulle sige JA til hinanden. Det var endnu smukkere, end man ser på film og i blade. Det kunne ikke være mere perfekt, fastslår Regitze overfor Realityportalen.

På Facebook og Instagram deler hr. og fru Martinez Ørnfeld da også de skønneste billeder fra dagen, hvor smilene er næsten lige så store, som vejret er godt og omgivelserne smukke. Se de fine billeder herunder:

LÆS OGSÅ: Nu svarer Oscar og Asta på kæreste-rygter