HOT NEWS: 'Landmand søger kærlighed'-par er blevet gift

Parret mødte hinanden under 'Landmand søger kærlighed', og nu er de blevet gift.

Tilbage i januar kom det frem, at Thomas Bertram fra sidste års sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ havde friet til Nicoline Grim, som han mødte under programmet. Thomas havde været på knæ for Nicoline, da de to var på hotelophold i en weekend i december.

LÆS OGSÅ: Nu starter optagelserne: Ny sæson ‘Landmand søger kærlighed’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Camilla Framnes fra 'De unge mødre' bliver gift med sin Kevin.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Sådan er det gået alle parrene efter ‘Landmand søger kærlighed’

Thomas forklarede dengang, at der var en særlig årsag til, at han havde været på knæ for Nicoline:

– Det skulle jo til, før hun ville have nogle børn, så det var jeg også med på, sagde han med et smil, da parret var til Reality Awards i januar.

Her kunne parret fortælle, at brylluppet skulle holdes på Dronninglund Slot i Nordjylland, hvor parret også havde deres første date i 'Landmand søger kærlighed'. Brylluppet skulle stå i maj, og det blev den helt store af slagsen med over 100 gæster.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Christian: Jeg takkede først nej til programmet

I lørdags, den 25. maj, var den store dag kommet. Præcis et år og tre dage efter, at Thomas og Nicoline mødte hinanden første gang. Det afslører TV 2.

Parret blev viet klokken 14.30 i Dronninglund Kirke, og efterfølgende holdt de reception i det lokale, hvor de på deres speeddate i TV 2-programmet sad overfor hinanden for første gang. Om aftenen var der bryllupsfest på slottet med 102 gæster, og menuen stod blandt andet på porchetta med "sovs, der hænger fast på kartoflerne", skriver TV 2.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Gift ved første blik’-hunk er blevet forlovet med programmets ekspert

Da 'Landmand søger kærlighed' rullede over skærmen var Thomas meget klar i mælet omkring, at han gerne ville have børn, før han fyldte 30 år, hvilket han gør i 2020. Nicoline slog dog fast, at hun ville giftes først. Nu hvor parret er blevet hr. og fru Bertram er det derfor spændende at se, om den nærmeste fremtid byder på familieforøgelse.

- Man skal ikke joke med det, som sker på naturens vegne. Nu tager vi det stille og roligt, og så må vi se, hvad der sker, siger Nicoline Bertram til TV 2.

Se det fine bryllupsbillede af parret HER!

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jørgen om sine lumre kommentarer: Det er sådan, jeg er

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-babe flytter til udlandet