(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
Shila, Sugar og Babs. (Foto: Janus Nielsen)

Højgravid 'Kongerne'-babe er single: Jeg er blevet svigtet på det groveste

Der venter 'Babs' en rolle som alenemor, når datteren inden længe kommer til verden.

Det skulle være en god og lykkelig tid for 'Kongerne'-deltageren Sarah Skou Christensen, der i Kanal 5-programmet gik under navnet 'Babs'. Realitydeltageren er højgravid, og med termin om få uger kan hendes lille pige komme til verden når som helst. Men når datteren melder sin ankomst, så venter der Sarah en rolle som alenemor.

Forholdet til barnets far er nemlig gået i stykker under graviditeten. Det afslører Sarah over for Realityportalen.dk og slår fast, at hun ikke føler sig godt behandlet.

- Jeg er blevet alene midt i min graviditet og svigtet på det allergroveste af babydaddy. Det har været meget hårdt, fortæller 'Kongerne'-deltageren.

LÆS OGSÅ: Gravide ‘Kongerne’-Kia folder sig ud

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se 'Babs' hygge sig i spaen i huset:

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Walid: Man mister sexlysten med en gravid kæreste

Flytning og slem bækkeløsning

Sarah ønsker ikke at uddybe årsagen til bruddet med ekskæresten. Men hun fortæller, at bruddet bare har gjort en allerede træls graviditet endnu hårdere.

- Det har været en hård graviditet. Der har været mange ting, der skulle styr på med flytning i ny lejlighed, og på samme tid har jeg haft en slem bækkenløsning, som har gjort, at jeg har haft mange smerter, siger Sarah.

Episk klip: ‘Kongerne’ kan ikke styre deres tisseri

Men selv om Sarah altså i den grad føler sig svigtet af ekskæresten, så slår hun fast, at hun nu er ovenpå igen og bare ser frem til at blive mor.

- Men det (bruddet med ekskæresten, red.) har jeg det fint med nu, og jeg glæder mig så meget til at give hende alt min kærlighed samt fulde opmærksomhed. Nu nyder jeg den sidste tid helt vildt med mine nærmeste, og jeg er så klar til hendes ankomst om få uger, siger Sarah, der også har fundet den perfekte lejlighed.

- Den er fantastisk. Det er helt nybygget og fint herude, og omgivelserne er helt perfekte og dejligt rolige til fremtiden med et lille barn. Så der kunne jeg ikke ønske mig meget mere, siger hun og slår fast, at hun nu er helt klar til, at datteren melder sin ankomst.

I galleriet over artiklen kan du se flere fine graviditetsbilleder af 'Kongerne'-deltageren.

LÆS OGSÅ: Babs afslører: Derfor er det slut med Biggie

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.