Herlufsholm-sagen plager Mary: Tynger os som familie

Kronprinsesse Mary er meget berørt af situationen på Herlufsholm.

Afsløringerne om elevers voldsomme oplevelser på Herlufsholm bekymrer stadig kronprinsesse Mary.

Det fortalte hun under et besøg i Billund, hvor hun fejrede byens 10- års fødselsdag som Børnenes Hovedstad.

LÆS OGSÅ: Flot jubilæumsgave til dronningen: Kærlige klap

– Det er en meget ulykkelig sag. Hele situationen tynger os meget som familie, og vi tager det meget alvorligt, sagde Mary til B.T. ved arrangementet, som kommunen stod for sammen med LEGO Fonden.

Kronprinsessen ville dog ikke svare på spørgsmål om, hvad sagen betyder for prins Christian, der går i 1.g på kostskolen, eller for prinsesse Isabella, der efter planen skal begynde i deres 10. klasse efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: WOW: Sofie Linde springer ud som undertøjsmodel

– Det er helt afgørende, at der kommer tryghed på for alle skolens elever, understregede Mary, dersammen med Frederik har meddelt skolen, at de vil ”følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige”.

Sammen med kronprins Frederik har hun netop doneret 100.000 kroner til organisationen Bryd Tavsheden, der rådgiver voldsudsatte børn og unge. Gennem Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har de også givet 100.000 kroner til projekt Legeheltene på Børnepsykiatriske Afdelinger.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Dronning Margrethe hyldes i Tivoli