Finale på 'Paradise Hotel' 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group
Finale på 'Paradise Hotel' 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group

Her er fem ting, der aldrig blev vist i 'Paradise Hotel' 2020

Vidste du, at der er sten i poolen på 'Paradise Hotel'? Den og andre sjove detaljer kan du læse om her, når hotellets tidligere gæster tænker sig tilbage til tiden i Mexico.

Dette års udgave af 'Paradise Hotel' er for længst slut, men der er stadig detaljer, som ikke er blevet vist eller nævnt i programmerne. Måske fordi de ikke havde betydning for spillet - men derfor er de værd at tage med. De tidligere gæster Freja, Sheena og Ida fortæller her, hvad der blandt andet blev undladt.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Paradise’-Julie afslører: Kærester med barndomsveninde

1. Sten i poolen

Det kan godt være, at poolen ved det smukke og farverige hotel i Mexico ser ret så indbydende ud og er med en fantastisk udsigt - men der er altså også noget negativt at sige om det turkisblå vand. Og det ser eller hører man intet til i 'Paradise Hotel'.

- Der er rigtig mange sten i poolen. De ligger nede i den ene side af poolen, fortæller Ida, og det lyder til, at hun kæmpede lidt mere med stenene, end hvad Freja og Sheena gjorde.

LÆS OGSÅ: De bedste citater fra ‘De unge mødre’ vol. 3

Freja, Ida & Sheena (Foto: Realityportalen.dk)
Freja, Ida & Sheena (Foto: Realityportalen.dk)

2. Krybdyr

Udover at man kan træde i sten under sin svømmetur, kan man også få en ubehagelig oplevelse, hvis man bliver overrasket af et dyr under sit hotelophold.

- Der er sindssyg mange dyr og krybdyr, siger Sheena.

Blandt dyrene er det firbenene, som man oftest mødte. Det gjorde, at Freja endte med at give nogle af dem navne. For eksempel var der firbenene Fiona og Shrek.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Mark og Sarah Amalie er blevet forældre

3. Hotellet snyder

Når de mange afsnit 'Paradise Hotel' ruller over skærmen, ser det ud til, at den lounge, som deltagerne ofte opholder sig i, når de holder fester, er ret stor.

- Men i virkeligheden er den faktisk lille, fortæller Freja og Sheena og nævner, at sådan er det faktisk med hele hotellet - det ser større ud på skærmen, end hvad det er i virkeligheden.

- Værelserne ser kæmpestore ud. Det er de heller ikke i virkeligheden. Altså ikke fordi de er små, men de er heller ikke store, siger Freja.

Og så er der iøvrigt et disco-hotel i nærheden af 'Paradise Hotel', som man kan høre.

LÆS OGSÅ: Simone og Philip er uenige: Hvad skal baby hedde?

4. Rengøring

Man ser heller ikke, hvor ofte der bliver gjort rent. Det er ikke gæstene selv, men rengøringsdamer, der meget ofte kommer på besøg hos hotellets gæster og blandt andet vasker deres tøj.

LÆS OGSÅ: UH! ‘Familien fra Bryggen’-Didde afslører nye detaljer om kæresten

5. Flirt forbudt

Selvfølgelig må man flirte, men der en bestemt mand, som man ikke må flirte med - faktisk må man ikke engang tale med ham. Og det er hotellets bartender, Johnny, det drejer sig om.

- Men det kom man lidt til alligevel. Men vi måtte ikke få et forhold til ham, siger Freja.

LÆS OGSÅ: Reality-babe om graviditet: Det var en ups’er

Herunder fortæller Freja, Sheena og Ida en masse om 2020's 'Paradise Hotel'.