Grev Ingolf: Ked af at Brugsen lukker

Dronning Margrethes 82-årige fætter kalder lokal butikslukning “ærgerlig og træls”

Af Nikolaj Vraa - 2. oktober 2022 kl. 21:04

Søndag den 4. december drejer Coop nøglen om på Dagli’ Brugsen i landsbyen Ågård mellem Kolding og Vejle.

Blandt de mange lokale, der er berørt af butikslukningen, er grev Ingolf og hans hustru, grevinde Sussie.

LÆS OGSÅ: Prins Christian slog sig løs

Parret bor i nærliggende Øster Starup og har altid været flittige kunder.

– Vi handler jo ellers i den brugs hver dag, så det er bare rigtig ærgerligt og træls, at den nu lukker. Og oven i købet er brugsen i Egtved lige nu lukket på grund af rotter, så det går da godt, siger grev Ingolf til JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ: Trist prinsesse Marie: Nu bliver prinsesse Athena bliver mobbet

Dronning Margrethes 82-årige fætter er heller ikke imponeret over datoen, Coop har valgt.

– Og den 4. december… ja, ja… selvfølgelig lige op til jul, siger han en smule spidst til avisen.

Grev Ingolf og grevinde Sussie. (Foto: Henrik R. Petersen)

Det er ellers kun et par uger siden supermarkedet fik en ny brugsuddeler.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim har ikke hørt fra dronningen efter mistede titler

– Trods stor indsats fra uddeler og medarbejdere i Dagli’brugsen Ågård, så står butikken ikke til at redde. De stærkt stigende elpriser har så været dråben, der fik bægeret til at flyde over, og som var medvirkende til, at der ikke var andre muligheder her og nu, siger kædedirektør Torben B. Andersen.

Udover Dagli´Brugsen i Ågård lukker Coop også butikkerne i Nørre Broby, Rørby og Trige i løbet af de næste par måneder.

LÆS OGSÅ: Hård behandling af grev Ingolf: Det sidste opgør

 

Læs mere om