'Gift ved første blik'-par afslører: Det fortsatte på bryllupsnatten

Pernille og Michael kunne ikke få nok af hinanden, da de blev smedet sammen i den nye sæson af 'Gift ved første Blik', og det fortsatte.

Masser af tiltrækning, kærtegn og lidenskabelige kys. Det mindede om et perfekt match, da Pernille og Michael blev præsenteret og efterfølgende gift med hinanden i aftenens premiereafsnit af 'Gift ved første Blik' på DR.

Kysseriet fortsatte efter bryllupsfesten og frem til det afsluttende klip, hvor seerne oplevede parret gøre sig klar til bryllupsnatten i dobbeltsengen på Skodsborg Kur- og Badehotel nord for København. Men fik de mon gennemført næste skridt?

LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar

– Vi havde ikke sex, men vi fortsatte med at kysse, afslører Michael til HER&NU/Realityportalen.

Den 36-årige specialskolelærer bosiddende på Langeland blev gift med 29-årige Pernille fra Horsens, og det virkede romantisk og ægte alt sammen.

– I situationen op til brylluppet var jeg vildt presset og stresset, men da vi havde talt sammen og grint lidt, så faldt skuldrene lidt ned. Det var ret nemt i Pernilles selskab. Og sådan havde Pernille det også med mig, så det var en rigtig fed oplevelse, fortsætter brudgommen, der første gang blev gift for otte år siden, men skilt igen tre år efter fra den kvinde, som han har to børn med. Siden har Michael forgæves forsøgt at finde lykken på egen hånd. Datingprogrammet er alternativet til at få drømmen om parforhold opfyldt.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen

– I afsnittet virkede vi forelskede, men det var nu ikke den oplevelse, jeg havde. Det var ikke kærlighed ved første blik. Jeg var bare glad for at skulle lære hende at kende. Det var da rart at vågne op efter en hyggelig aften og nat, fortsætter Michael, der godt kan ærgre sig lidt over, at man kun ser parret kysse og kysse, selvom der også skete meget andet.

– Der var også masser af snak og grin mellem os, vores familier og venner. Det så vi dog ikke så meget til, konstaterer Michael.

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitypar går fra hinanden

– Det handlede meget om forventningens glæde, og når man står der til skue for seerne, håber man naturligvis, at eksperterne har ramt den lige i røven. Det som jeg ikke selv kunne finde ud af, siger han videre.

Det bliver spændende at se om parrets overordentlige romantiske start også holder på sigt.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren