‘Gift ved første blik’ er tilbage: Her er de nye deltagere

Inden længe skal ti håbefulde singler sige ja til en partner ved alteret, som de aldrig har mødt.

Af Rikke Lynge - 9. august 2021 kl. 12:17

Syvende sæson af ‘Gift ved første blik’ har præmiere den 19. august kl. 20.00 på DR1, hvor ti nye håbefulde sigler drømmer om at finde den eneste ene. Som noget nyt er der i år også skruet helt op for, at der skal være seksuel kemi mellem parrene baseret på fysiske ønsker.

Det er adfærdspsykolog Annemette Staal specialist i at aflæse. Hun er en af årets nye eksperter i ‘Gift ved første blik’ og har været ude at besøge udvalgte ansøgeres hjem og kigge i deres køleskabe for at få et mere nuanceret billede af dem som personer.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’ tilbage med stor ændring

– Måske tænker du selv, at du er et super aktivt menneske, men hvis du har en kæmpe flydesofa og alle streamingtjenester, kan det være tegn på noget andet. Og derfor skal du måske matches med en mere hjemmehyggetype, som elsker at se serier, siger den nye ekspert til DR.

I samme artikel præsenterer DR det nye cast til sæson syv af ‘Gift ved første blik’.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’ er tilbage med tre kendte ansigter

Pernille

Pernille fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

28 år, efterskolelærer, bor i Horsens

– Jeg drømmer om at finde kærligheden. Jeg føler, jeg har prøvet at finde den andre steder, men det bare ikke er lykkedes. Jeg har en tendens til at smide ting væk ret hurtigt, og hvis der bare er det mindste, der ikke fungerer, er det ud til siden og så videre. Det kan man ikke bare i det her eksperiment, og det ser jeg som en god udfordring, fortæller Pernille til DR.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bekræfter deltagelse i ‘Vild med dans: Det er en barndomsdrøm

Morten

Morten fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

45 år, selvstændig, bor i Søborg

– Jeg sad i coronatiden og tænkte: “Vi må ikke gå ud, jeg kan ikke møde mennesker, jeg må ingenting.” Jeg var ikke lige var klar over, hvordan jeg skulle finde mig en kæreste, så derfor tilmeldte jeg mig, fortæller Morten til DR.

LÆS OGSÅ: Ung mor har fået fedmeoperation

Samantha

Samantha fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

29 år, fysioterapeut, bor i København

– Jeg har meldt mig for at få en spændende oplevelse og forhåbentligt møde manden i mit liv på en anden måde end Tinder, diverse apps og dates, hvor der ikke har været så meget held. Det er noget tid siden, det har ramt pote. Da jeg sendte ansøgningen ind, troede jeg ikke, jeg ville nå så langt, så det er en kæmpe overraskelse, at der er et match, fortæller Samantha til DR.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-fyr er blevet far igen

Carsten

Carsten fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

59 år, socialpædagog, bor i Skanderborg

– Jeg har meldt mig til programmet, fordi jeg gerne vil lære noget om mig selv i en par-situation. Det her bliver jo mit første ægteskab, og det bliver så fedt at opleve det på den her måde. Jeg er jo alderspræsident for alle sæsoner, så jeg håber, det giver mig mere erfaring end andre, fortæller Carsten til DR.

LÆS OGSÅ: ‘Bonderøvens’ hovedpine: Forfulgt af fremmede

Christina

Christina fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

53 år, læsevejleder, bor i Vejle

– Jeg har meldt mig, fordi jeg er træt af diverse datingapps. Jeg har prøvet Tinder, Badoo, Happn og diverse datingsider på nettet, men har opgivet igen. Jeg synes, det er som at gå ind i et supermarked, hvor man kun kigger på emballagen og ikke indholdet. Man zapper straks videre til næste vare uden at tage den ned fra hylden og kigge på, hvad den indeholder, fortæller Christina til DR.

LÆS OGSÅ: Tinas store sorg: Hesten skadet

Michael

Michael fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

36 år, lærer, bor i Rudkøbing, Langeland

– Jeg blev skilt for fem år siden, og dating på Tinder er ikke blevet til noget seriøst, så jeg håber, der er nogle, der er dygtigere end mig selv til at finde en partner til mig. Min drøm er at finde en kone, og at vi får nogle børn, som jeg ikke skal være weekendfar til, fortæller Michael til DR.

LÆS OGSÅ: Dyrlunds tragiske død: Familien i dyb sorg

Jonna

Jonna fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

55 år, regnskabsansvarlig, bor i Fredericia

– Jeg har været på alle mulige datingportaler og mange engangsdates, hvor jeg godt vidste, at det ikke kunne betale sig at mødes igen. Jeg har set alle sæsoner af ‘Gift ved første blik’, så jeg meldte mig til, fortæller Jonna til DR.

LÆS OGSÅ: Joan og Michaels baby i lysbehandling: Ramt af gulsot

Daniel

Daniel fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

28 år, studerende, landmand, bor i Aarhus

– Det startede egentlig lidt for sjov med en kammerat og en veninde, som spurgte, om jeg turde melde mig. Så skrev jeg en hurtig sætning, men troede ikke, jeg ville gå videre. Drømmen er at finde den eneste ene, som man kan stifte en familie med, fortæller Daniel til DR.

SE BILLEDERNE: Christian Degns hede kærlighedsferie

Mette

Mette fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

42 år, koordinator, bor i Ballerup

– Jeg håber at kunne finde mig en dejlig mand at blive gift med og gøre det hele på en lidt anden måde, end jeg hidtil har gjort, fortæller Mette til DR.

Se billederne: Charlotte Bøving sagde ja til Christina

Michael

Michael fra ‘Gift ved første blik’ (Foto: DR)

54 år, projektleder, bor i Silkeborg

– I over fire år har jeg ledt uden at finde kærligheden. Så jeg tænkte, at det kan være vejen frem for mig, at nogle eksperter kan sætte mig sammen med en kvinde, som jeg kan leve resten af mit liv med. Jeg går ind i det her med den holdning, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at det skal lykkes, fortæller Michael til DR.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus om kæresten: Hun giver mig ro