Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Fie sendte Mads ud af 'Paradise': Derfor valgte jeg Lenny

'Paradise'-baben åbner op for, hvorfor hun valgte Lenny fremfor sin partner Mads i aftenens afsnit.

Tirsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' fik sig en brat afslutning, da det lige præcis ikke blev vist, hvem af pigerne Lenny valgte at stille sig bagved til parceremonien.

Selvom man umiddelbart ville tro, at Lenny ville stille sig bagved Tine, fortalte han i går til Realityportalen.dk, at han overvejede hele tre muligheder. Det viste sig også i aftenens afsnit, at han trods gruppens aftale valgte at stille sig bagved Fie, hvilket medførte, at Fies partner, Mads, måtte forlade hotellet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Trine: Sådan har jeg det med at have sex på tv

Nu forklarer Fie, hvorfor hun tog det valg, hun gjorde:

- På trods af at Mads og jeg kom sindssygt godt ud af det med hinanden, og jeg virkelig stolede på Mads, så valgte jeg, som jeg gjorde, da jeg aldrig ville kunne svigte Lenny, når han havde brug for min hjælp. Jeg vil altid vælge Lenny, som jeg har kendt i over et årti fremfor en, jeg lige har mødt, forklarer Fie til Realityportalen.dk og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe snydt: Jeg har mistet hele min indkomst

- Lenny og jeg havde snakket sammen i løbet af dagen, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at få ham til at stille sig bagved Tine, fordi jeg gerne ville blive ved at stå med Mads. Men jeg sagde også til Lenny, at hvis han ikke følte sig 100 procent sikker på Tine, så måtte han jo stille sig bagved mig.

LÆS OGSÅ: Miss Paradise er tidligere ‘Miss Danmark’-finalist

Tilgivet af Mads

Selom Fie valgte Lenny fremfor partneren Mads, så er der dog ingen tvivl om, at hun havde det meget svært med sin beslutning og det, at hun nu knuste partnerens 'Paradise'-drøm.

- Jeg havde det sindssygt dårligt med at sende Mads hjem, for jeg havde det virkelig godt med Mads, og vi fik hurtigt et bånd til hinanden. Jeg ville på ingen måde undvære ham derinde, men jeg følte ikke, jeg havde noget andet valg. Det gjorde ondt på mig i lang tid, og jeg havde svært ved bare at snakke om Mads lang tid efter og sagde ofte til de andre, om de ikke kunne drysse lidt ned for det, fordi jeg blev ramt af det, forklarer Fie, der dog snakker med Mads i dag:

LÆS OGSÅ: Her er afløseren for ‘Familien fra Bryggen’

- Mads har fortalt mig, at det tog ham tre uger at tilgive mig. Men han har tilgivet mig nu, og han er en af dem, jeg snakker mest med. Vi har det rigtig godt sammen, og jeg er rigtig glad for Mads. Vi har stort set en form for kontakt næsten hver dag via Snapchat, og vi er blevet glade for se ishockey sammen. Vi har faktisk lidt en firkløver Mads, mig, Isac og hans kæreste, forklarer hun.

Se ugens sidste afsnit af 'Paradise Hotel' i morgen klokken 22.00 på TV3 eller Viaplay.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører: Sådan er mit forhold til de andre ‘Forsidefruer’