Fie Laursen vender tilbage til Danmark
Fie er på boligjagt, så hun for fremtiden kan vende tilbage til Danmark igen.
Skandaleinfluenceren Fie Laursen har siden marts sidste år boet i spanske Marbella. Men nu leder hun efter et hus i det nordsjællandske.
- Jeg leder efter hus i Danmark, ja. Jeg vil stadig fast bo i Marbella, men jeg ønsker at bygge en base i Danmark også, forklarer Fie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Årgang 20’-stjerne i grim ulykke
Hjem til juni
Fies forældre er derfor sendt ud at se på huse for hende. Fies krav til sit kommende danske hjem er, at det koster maks 9 millioner kroner, har mindst fire værelser og to badeværelser, en stor have og så må det gerne fremstå nyrenoveret.
- Jeg håber, jeg finder drømmehuset snart og kan køre hjem til juni og møblere huset og holde dansk sommer, forklarer Fie, der stadig vil opholde sig det meste af tiden i Spanien, også når coronakrisen er overstået.
- De næste par år vil være fuldtid i Marbella, men så har jeg huset til at komme hjem i nogle sommermåneder og have en base. Og så er huset derefter min fremtidige bolig, forklarer Fie, der har veninder klar til at passe huset, mens hun er væk.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen åbner op om sin seksualitet
Flygtede fra Danmark
Derudover fortæller Fie, at hun faktisk slet ikke er så glad for at bo i Spanien, som man ellers kunne have fået indtryk af. Tværtimod føler hun sig ensom og savner sin familie og sine venner hjemme i Danmark.
- Jeg er her jo for at overleve, kan man sige. På grund af den fortid og de fejl, jeg har begået, hader folk mig så meget i Danmark, at jeg ikke kan være der fast, desværre. Folks trusler, chikane og skrig er for meget for mig. Men i Spanien er der ro, forklarer Fie til Realityportalen.
Herunder kan du se en video, hvor Fie fortæller, at hun føler sig ensom i Spanien og savner Danmark