Familiestrid i kongehuset: Historisk kamp om tronen
to nye DR dokumentarer vrider op i en gammel familiestrid i kongehuset.
En gammel familiestrid i kongehuset er dukket op til overfladen påny. Den bunder i ændringen af grundloven i 1953, hvor kvindelig arvefølge blev indført, og Margrethe derfor kunne indtage tronen efter sin far, Frederik IX, i stedet for hans bror, prins Knud. At den snart 70 år gamle sag er blusset op igen, skyldes to DR-serier, dramadokumentaren 'Frederik IX' og dokumentaren 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?'.
I 'Frederik IX' medvirker dronning Margrethe, og man får gentaget den officielle fortælling, mens Rosenborg-familien i 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?' undersøger forløbet og opsøger kilder, der kan kaste nyt lys over sagen, der har plaget generationer af familien.
LÆS OGSå: Royal avestrid kan ødelægge alt
Resultatet af folkeafstemningen i 1953 betød, at Frederik IX’s bror, prins Knud, og dennes ældste søn, prins Ingolf, i stedet for at være på første og andenpladsen i arvefølgen, kom bag prinsesse Margrethe og hendes to søstre, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie. Ved ændringen fik Knud titel af arveprins, og ligesom Ingolf blev han tilkendt livsvarige årpenge.
LÆS OGSÅ: De kongelige tvillinger er bedste venner
I DR’s 'Frederik IX' kom det for første gang frem, at prins Knud i statsrådet havde protesteret over lovændringen, som han fandt i strid med det retlige grundlag. Han fik også ført sin formelle protest ind i statsrådsprotokollen.
- Igennem dagspressens artikler erfarede jeg for nogen tid siden, at den nusiddende regering havde planer om en ændring i de bestående arvefølgeregler. I anledning af, at regeringen i dag har fremsat et lovforslag, ønsker jeg at udtale, at en sådan ændring er i strid med de traktater, der danner det retlige grundlag for tronfølgeloven. Det er en selvfølge, at jeg i denne situation på mine og mine umyndige sønners vegne må gøre indsigelse i mod, at dette forslag fremmes. Et kongevalg mellem prins Ingolf og på den anden side prinsesse Margrethe, står der i protokollen, som daværende statsminister Erik Eriksens søn, Knud Eriksen, viser frem for Ludwig i programmet.
LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris
Ifølge den tidligere hofreporter, Trine Villemann, talte arveprins Knud og Frederik IX aldrig sammen igen efter ændringen. Knud kom sig ifølge hendes bog '1015 København K' aldrig over den behandling, han og hans familie havde fået, og det blev et tabu-emne i familien.
Hans barnebarn, Camilla af Rosenborg, 47, siger i 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?', at hun er glad for, at det hele nu kommer frem.
- Det er blevet fortiet, at han har prøvet at stoppe det. Det er super godt, at det kommer frem, at han har prøvet at gøre indsigelse, så folk ikke bare tror, han har sagt: ”Ok, så siger vi det.” Fordi det var så ikke tilfældet. Han sagde: “Næ næ næ næ”.
LÆS OGSÅ: SE HER: Prins Nikolai viser kærligheden frem
Hendes ældste søn, Ludwig, 19, er stolt af sin oldefar, der døde i 1976.
- Jeg synes fanme, han er sej. Han er stået op for sig selv, man får respekt for ham. Jeg bliver stolt af at være hans oldebarn, lyder det i programmet.
Tue Jørgensen, der var personlig sekretær for Erik Eriksen, fortalte i '1015 København K', at dronning Ingrid havde en stor rolle i ændringen af tronfølgeloven.
- Der var aldrig noget skriftligt. Jeg har set kort fra dronning Ingrid til Erik Eriksen, hvor hun har takket for ”alt det han havde gjort for prinsesserne”. Hun var så glad og taknemmelig for, at prinsesserne var kommet ind i arvefølgen, og det lod hun ham også forstå, men aldrig noget, der kunne implicere hende direkte politisk. Det var hun alt for diskret til, fortæller Tue Jørgensen i bogen, der udkom i 2007.
LÆS OGSÅ: Venskabet i krise: Beskyldt for at sladre
For Ludwig af Rosenborg kunne man af de nye spørgsmål måske blive besvaret, hvis han fik lov at læse sin oldefar og oldemors dagbøger.
- Både arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde førte ivrigt dagbog, men disse dagbøger er ikke tilgængelige for offentligheden, skriver Villemann i sin bog, hvor hun afslører, at dagbøgerne befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens Arkiv i Rigsarkivet.
