Teitur Skoubo i 'SingleTown' (Foto: Anthon Unger)

FÅ OVERBLIKKET: I morgen starter Teiturs retssag

Hvad blev Teitur helt præcist dømt for? Hvad sagde vidnerne? Og hvordan var reaktionerne efter dommen? Få det fulde overblik over ankesagen her.

Tilbage i maj kørte den første retssag mod Teitur Skoubo, der blev tiltalt for voldtægt. Sagen kørte over to dage i byretten i Odense. Teitur blev kendt skyldig og blev idømt 2,5 års fængsel og skulle starte sin afsoning med det samme. Hans daværende advokat, Rasmus Søberg, ankede dommen på stedet, og Teitur fastholdte sin uskyld.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Teitur og Jonass lavede Q&A tilbage i 2020...

I morgen, mandag den 24. oktober, starter ankesagen i Østre Landsret, og den behandles også onsdag, hvor det forventes, at der vil falde dom.

Denne gang bliver det med en ny forsvarer, Nicolai Berg, ved Teiturs side. Og selvom det er de samme beviser, der er på spil, så er der alligevel nogle ting, der bliver anderledes i landsretssagen.

LÆS OGSÅ: UHH! Line Maria og David deler intimt billede

– Der er ikke kommet nyt til siden byretssagen. Det er så at sige de samme beviser, som var tilgængelige under byrettens behandling, som vil blive anvendt ved landsrettens behandling af sagen. Det er endvidere min opfattelse, at der er flere forhold, som man ikke har gjort nok ud af under byretssagens behandling, forklarer Nicolai til Realityportalen og HER&NU og fastslår, at han tror på Teiturs uskyld:

– Jeg er selvsagt uenig i byrettens dom for så vidt angår vurderingen af skyld, idet jeg er af den klare opfattelse, at han er uskyldig, slår Nikolaj fast overfor Realityportalen.

LÆS OGSÅ: WHAT: Teiturs advokat til vild reality-fest

Dømt skyldig i voldtægt

Ifølge anklageskriftet fra byretssagen tilbage i maj, som Realityportalen fik aktindsigt i, skulle Teitur den 28. november 2021 omkring kl. 2.10 på en anonymiseret adresse i Odense have øvet voldtægt og vold mod offeret, idet han tildelte hende 4-5 slag i hovedet, hvorefter han pressede hende ned i en seng og herefter gennemførte vaginalt samleje med hende, selvom hun sagde stop, nej eller lignende.

LÆS OGSÅ: Teresa efter Teiturs voldtægtsdom: Føler mig ensom

Og det var dommeren enig i.

– Thi kendes for ret, tiltalte dømmes 2 år og seks måneders fængsel samt en bøde på 100.000 kroner i tort. Han skal derudover betale sagens omkostninger, lød det kort fra dommeren.

LÆS OGSÅ: Alt om Teitur Skoubo: Den sjove festabe med stort temperament

Efterfølgende underbyggede han dommen, hvor han opridsede sagens kendsgerninger og understregede, at der uden rimelig tvivl kunne konkluderes, at tiltalte havde foretaget en voldtægt af offeret.

– Der er tale om en kontaktvoldtægt, og der blev slået 4-5 gange i ansigtet af en offentlig kendt person, der burde være et forbillede for unge, fastslog dommeren til slut.

LÆS OGSÅ: Viaplay efter Teiturs dom: Fjerner alt

Dengang vidnede både Teitur selv, den forudrettede, en retsmediciner og en af de betjente, der blev kaldt ud til lejligheden. Derudover vidnede Teiturs ven og tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Patrick Weber samt den forurettedes veninde, der begge var til stede i lejligheden på gerningstidspunktet.

Du kan få et større indblik i, hvad de enkelte vidner sagde i retssalen, her.

LÆS OGSÅ: Derfor kan Teitur ikke dømmes for vold

Blandede reaktioner

Til stede i retssalen var også Teresa Ovenberg, der på daværende tidspunkt var Teiturs kæreste. Teresa har dog siden, Teitur blev kendt skyldig, ikke ville fortælle, hvorvidt de to stadig er kærester.

Også Teiturs familie var til stede i retten. Efterfølgende fortalte hans søster, Sólbjørg, om, hvordan dommen påvirkede familien, og for et par måneder siden sendte hans anden søster, Vanja, en rørende fødsesdagshilsen til Teitur.

LÆS OGSÅ: Teresa taler ud efter retssag: Jeg lever i et mareridt

Efter retssagen var der mange delte reaktioner på sociale medier.

Blandt andet tog Fie Laursen, som ellers var Teiturs ven, afstand fra ham, efter han blev kendt skyldig, hvorimod tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Tobias Friberg fortsat tror på Teiturs uskyld.

LÆS OGSÅ: Lenny: Derfor gik det galt for Teitur

Overflyttet til Jylland

Umiddelbart efter byrettens dom blev Teitur ført til arresten i Odense. Her befinder han sig dog ikke længere.

– Han er blevet flyttet til Vejle Arrest. Jeg er ikke bekendt med, om han ønskede overflytning til Vejle, men det er meget almindeligt i en sag af denne type at placere arrestanter i Vejle Arrest, fortæller hans nye forsvarer Nicolai Berg og fastslår desuden, at Teitur ser lyst på ankesagen:

– Min klient er fattet og grundlæggende optimistisk, idet han fastholder sin uskyld og håber på, at landsretten vurderer sagen anderledes end byretten, slutter han.

LÆS OGSÅ: Teiturs første ord om voldtægts-anklage: Enhver mands mareridt

Følg med på Realityportalen

Realityportalen bestræber sig på at være til stede i retssalen, mens ankesagen behandles, og du kan følge med, når vi liveblogger derfra. Mere præcist behandles sagen mandag den 24. oktober klokken 13.00-16.00 og onsdag den 26. oktober klokken 9.00-16.00.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-deltagere forsvarer Teitur