Patrick Weber sendte besked til Teitur: Jeg redder dig

Den tidligere ‘Paradise’-deltager Patrick Weber var tilstede i lejligheden, hvor hændelsen foregik d. 28. november. Læs hans forklaring fra retten her.

Af Linnea Thorseth - 23. maj 2022 kl. 16:36

I dag har Teitur været i retten i Odense i den længe ventede voldtægtssag. Foruden den forurettede, den forurettedes veninde samt Teitur var den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Patrick Weber tilstede i lejligheden i Odense, da den voldtægt samt vold, som Teitur er tiltalt for, angiveligt skete d. 28. november sidste år.

LÆS OGSÅ: Teitur om voldtægtsanklage: Enhver mands mareridt

Det var en tydeligt trykket Patrick Weber, som satte sig i vidneskranken over middag i dag og med det samme lagde en hånd på sit lår, i forsøget på at få sit sitrende ben til at forholde sig i ro.

Om hændelsesforløbet forklarer han følgende:

– Jeg hørte sexlyde, stønnen og hud-mod-hud lyde, men ikke noget, som var værd at reagere på, før vi hørte et “av” eller “ej”, fortæller Patrick, som på daværende tidspunkt befandt sig i stuen og var i færd med et samleje med den forurettedes veninde, mens Teitur og den forurettede angiveligt skulle have haft sex inde på soveværelset.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager udsat for gruppevoldtægt

Både Patrick og den forurettedes veninde løb straks ind på værelset.

– Der var blod på gulvet. Forurettede sad sammenkrympet med blod ud over sig. Teitur stod også derinde. Den forurettede protesterede og sagde, at Teitur havde slået hende, fortalte Patrick i retten.

Den forurettedes veninde og Patrick gjorde et forsøg på at trøste den forurettede

– Hun var ude i et gear, som vi andre slet ikke var i. Det gik meget i bølger. Det ene øjeblik skreg hun, det næste var hun bare ked af det, forklarede Patrick.

LÆS OGSÅ: Alt om Teitur: Den sjove festabe med stort temperament

Patrick: Det lignede et uheld

Selv tænkte Patrick Weber ikke, at der var sket noget kriminelt.

– Jeg tænker, at der er sket et uheld. Mit bud er, at Teitur har givet hende en lussing, hun har måske rykket hovedet, så det er blevet mere voldsomt end planlagt. Han har ikke tæsket hende. Det var min mavefornemmelse, og det første jeg tænkte, slår Patrick fast, og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Teitur og Teresa tager stort skridt i forholdet

– Teitur og jeg har været sammen med flere piger før sammen, hvor vi har haft hård sex med en lussing eller et slag i numsen, så da jeg ser den forurettede, tænker jeg ikke andet end, at det er et uheld. Mit umiddelbare indtryk er, at det er et uheld.

Teitur gik tilbage i byen

Efter episoden var der ingen tvivl om, at Teitur Skoubo skulle forlade lejligheden med det samme. Han gik tilbage på diskotek Butchers og festede videre.

Patrick Weber derimod blev i lejligheden sammen med den forurettede og hendes veninde, som ringede til politiet. Da politiet ankom, afgav de alle sammen forklaring

– Det var voldsomt, jeg har aldrig prøvet det før, lyder det fra Patrick, som mente, at det var en overreaktion at ringe til politiet.

FØLG RETSSAGEN LIVE HER

Patrick i besked til Teitur: “Jeg redder dig”

Forinden politiets ankomst til lejligheden, havde Patrick sendt en besked til Teitur:

– Jeg redder dig, stod der i den. Patrick husker ikke beskeden, men han vedkender sig at have sendt den.

– Jeg skrev beskeden, fordi han blev beskyldt for at have tæsket en pige. Og selvfølgelig vil jeg hjælpe min kammerat, når han bliver beskyldt for noget, som han ikke har gjort, er Patricks svar til anklagerens undren over beskeden.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen tager afstand: Min søn bliver ikke dansk

Patrick var under hele hændelsesforløbet meget beruset, men tog alligevel efterfølgende tilbage på diskoteket, hvor de havde været forinden. Her fik han dog at vide af dørmanden, at de andre var taget hjem, og det var nok bedst, at han gjorde det samme.

På det tidspunkt var Teitur blevet anholdt – det blev han klokken 4.02 på Butchers i Odense.

I løbet af natten har Patrick desuden sendt en talebesked til deres fælles ven Mathias, der ifølge Patrick havde cirka samme ordlyd. Ordlyden bliver læst op i retten:

– Jeg er lige i gang med en kæmpe redningsaktion i forhold til Teitur, der har slået en pige, så hun bløder udover det hele. Jeg skal nok skrive, når jeg ved mere.

Han fortæller i sit vidneudsagn, at den forurettede ikke lignede én, der havde fået 4-5 slag i ansigtet.

Læs mere om