'Ex on the Beach'-Jeppe afslører: Her er kvinden i mit liv

Stjernen fra 'Ex on the Beach' ved præcis, hvordan hans drømmekvinde er.

For tiden kan man følge 22-årige Jeppe Bøg Risager i 'Ex on the Beach' 5, hvor der ikke er mangel på piger, der kan gøre ham helt blød i knæene.

Blandt andet har han haft en svaghed for 20-årige Amalie Thulstrup, som desværre er tjekket ud af villaen, hvorefter han forsøgte at smigre sig ind hos Asbjørns dame, Lærke. Senest endte han under lagnerne med 'Ex on the Beach'-baben Tenna.

LÆS OGSÅ: Få overblikket: Alle i ‘Ex on the Beach’ knalder – undtagen én

Men selvom Jeppe er meget åben og med på det meste, hvis en sød pige lægger op til noget, så er det stadig ikke lykkes ham at finde kærligheden efter optagelserne til realityprogrammet.

- Det er ikke godt på kærlighedsfronten. Hun gemmer sig derude, min prinsesse. Problemet er os lidt, at man ikke møder mennesker mere i disse covid19-tider, fortæller han til Realityportalen.

Dog ser han lyst på fremtiden.

- Jeg leder stadigvæk efter kærligheden. Jeg kan bare ikke ikke finde hende, eller hun vil i hvert fald ikke blive fundet. Det er i hvert fald rigtig trist. Men jeg tænker, 2020 er et lorte år. 2021, det er der, kærligheden kommer, siger Jeppe i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald giver nye detaljer om brorens død

Jeppe forsøgte ellers med flere dates at give det en chance med Amalie, efter de begge to var kommet hjem til Jylland, men de fandt ud af, at de var bedst som venner.

Måske er grunden til, at reality-hunken stadig leder efter den eneste ene, at han sætter lidt for høje krav til sin drømmekvinde, selvom der altså ikke er mange krav på listen.

- Hvis jeg skulle finde en kvinde på et seriøst plan, så er de krav, jeg har, at hun er en karrierekvinde, og at hun er pisse begavet. Det er de to ting. Ikke andet, siger han.

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig

Sara og Jeppe (Foto: Janus Nielsen)
Sara og Jeppe (Foto: Janus Nielsen)

Sidst Jeppe rigtig var i et forhold, var det med Sara Run Isafold, som han mødte i anden sæson af 'Ex on the Beach'. De to gik fra hinanden i sommeren 2019.

LÆS OGSÅ: Nyt realitypar: Vi er kærester