Udenfor ved cocktailbaren kom Mark og Frederik op at toppes (Foto: Henrik R. Petersen)

'Ex on the Beach'-fyre forsonet efter voldsomt skænderi

Der er gode nyheder fra de to kamphaner.

Til premierefesten på 'Ex on the Beach' var de ellers så gode venner Mark Bøgelund og Frederik Skovbjerg, som begge er med i den nye sæson af programmet, ved at komme op at slås, og luften var tyk af tilsvininger mellem de to kamphaner.

LÆS OGSÅ: Sarah Amalie: Derfor hader Mark og Frederik hinanden

Frederik fastslog dengang, ar Mark var en dårlig kammerat, fordi han havde sovet sammen med den pige, Sarah Amalie, som Frederik var sammen med på et tidspunkt.  Mark afviste, at der på det tidspunkt var noget mellem ham og Sarah Amalie, men det er der kommet efterfølgende.

- Sarah og jeg har det rigtig, rigtig, rigtig godt sammen, og Frederik valgte så at hælde en drink på mig. Og det siger jo bare noget om ham. Frederik er en lille fyr. Det er det eneste, han kan komme med. Han er en fucking svans, og jeg bliver aldrig venner med ham, lød det fra Mark.

LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-par afslører familieforøgelse: Det kom ret pludseligt

Alkohol var med til at løse problemerne

Men nu er der kommet andre boller på suppen. På den røde løber til Stjerne Boksning i lørdags fortalte Frederik nemlig, at de to var ved at finde hinanden igen.

- Mig og Mark vi er blevet sådan lidt venner igen, vi skal snakke sammen i næste uge og få clearet alle de ting, der er sket og ligesom få afsluttet det skænderi, vi har haft, afslørede Frederik og fortsatte:

LÆS OGSÅ: Velkendt realityhunk indtager ‘Ex on the Beach’

- Vi fik løst trådene, da vi fik lige nok at drikke, tror jeg, at der blev vi enige om, at det var sgu noget dumt noget, vi havde gang i, og vi har mange fælles venner sammen, så det er lidt akavet, at vi ikke kan mødes i fællesskab, uden vi skal gå og være sure på nogen, der er til stede. Jeg vil sige, at vi er blevet venner igen

Mark bekræfter Frederiks mere positive stemning overfor deres venskab, som ellers så helt dødt ud for nogle uger siden.

- Mig og Frederik er så småt ved st være cool med hinanden igen, det virker lidt på ham som om, at han “accepterer”, at mig og Sarah Amalie er sammen nu. Det kan faktisk hellere ikke være anderledes, så det jo kun godt, kan man sige, lyder det fra Mark.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Endnu en ‘Ex on the Beach’-babe har været sammen med Frederik

Se hele interviewet med Frederik herunder: