'Ex on the Beach'-Frida blev kørt væk med ambulance: Jeg husker ikke noget
Frida gik ud som et lys, og nu fortæller hun, hvad der skete bagefter.
I aftenens afsnit af 'Ex on the Beach' røg Frida ud af villaen på en båre, da hun pludselig kollapsede. De andre beboere troede først, hun bare var dårlig efter festen, men alvoren gik hurtigt op for dem, og de slog alarm til produktionsholdet, som tilkaldte en ambulance.
Dagen efter kom der en besked på den ellers så frygtede tablet, som for en gangs skyld fik deltagerne til at ånde lettet op. Frida havde det okay under omstændighederne. Selvom det var en ubehagelig oplevelse, så er Frida dog meget glad for den måde, hun blev behandlet på.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Frida blive hentet af en ambulance.
- Jeg er bare glad for, at alle omkring mig i villaen hjalp mig - det var selvfølgelig en grim oplevelse, men jeg husker ikke selv noget. Jeg vågnede bare på hospitalet og fik at vide, hvad der var sket, fortæller Frida og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe og ekskæreste i åben krig: Nu har de politianmeldt hinanden
- Men at være indlagt på et hospital så langt fra alle, jeg elsker i Danmark, var ikke sjovt, men jeg har det godt nu. Jeg havde det fint, da jeg vågnede, men de ville gerne have mig under overvågning i 2 dage, så de var sikre på, at det ikke skete igen.
Årsagen til, at Frida faldt om var, som det blev sagt i aftenens program, at hun var dehydreret og altså havde fået for lidt vand. Hun erkender da også, at hun nok havde drukket mere alkohol end vand om aftenen, og det gik altså galt. Hun vil ikke afsløre, om hun er færdig i programmet eller kommer ind igen efter observationen på hospitalet. Men hun hun fik lov til at ringe hjem til sine forældre, og hun er i det hele taget meget glad for den hjælp og behandling, hun fik.
LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Nu er det slut for Kasper og Michelle