Er Lasse og Line sammen igen?
Er parret sammen igen, eller hvorfor er vielsesringen mon ikke smidt? Nu forklarer hun.
I sidste uge afslørede Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer, at de igen var gået fra hinanden, og denne gang kaldte de bruddet for uigenkaldeligt. Bruddet skyldes ifølge dem begge, at Lasse har problemer med at håndtere sin vrede, hvilket han er startet i terapi for at få hjælp til. Line har siden bruddet befundet sig hos sine forældre i Silkeborg.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører: Jagter ny partner
Influencerens mange følgere er dog ikke helt overbeviste om, at bruddet er endeligt, og det er der en ganske særlig grund til. På de mange reklamer, Line i dag har postet i sin story, kan man nemlig se, at hun stadig bærer sin vielsesring, og det er der mange, der har spurgt ind til, for betyder det, at de er sammen igen?
- Jeg synes godt nok, det er vildt, man tænker, et forhold eksisterer i kraft af et stykke metal, altså da vi var forlovede, der havde jeg heller ikke en forlovelsesring, men det blev vi jo ikke mindre forlovede af. Det er nok bare mig, der ikke helt fatter, hvor symbolsk en vielsesring er for mange menesker, fortæller Line i en story og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sofie Linde stavnsbundet til Langeland: De griner af os
- Den symbolik der er i, at den ikke er af, er at jeg har taget ti kilo på, siden jeg fik den på. Jeg har aldrig haft den af heller ikke i efteråret, der var det også sjovt, at folk tolkede det sådan, at de har fundet sammen igen, fordi hun har taget sin vielsesring på igen. Jeg har aldrig haft den af. Det er ikke vigtigt for mig, hvis det var vigtigt for mig, kunne jeg rende til en guldsmed og få den kappet af, men det virker sygt dramatisk for mig.
LÆS OGSÅ: Louise og Nikolaj fra ‘Sommerdrømme’ afslører stor hemmelighed
Hun slutter sine stories med at slå fast, at hun nok en dag skal få købt noget sytråd og få lirket den af, hvis det bliver vigtigt for hende.