Louise og Nikolaj fra ‘Sommerdrømme’ afslører stor hemmelighed

Louise og Nikolaj afslører en hemmelighed, de har holdt skjult for de andre deltagere.

Af Rikke Lynge - 4. maj 2022 kl. 20:00

Det bliver snart afgjort, hvem der løber med titlen som sommerhusejere på Lolland i TV 2-programmet ‘Sommerdrømme’, og selvom alle parrene knokler på livet løs for at vinde den store præmie, så er der tid til lidt mere søvn i det ene hus end de andre.

– Vi havde en meget klar opdeling af, hvem der gjorde hvad, og hele den her planlægning gjorde, at vi tit var færdige før de andre og ofte kunne få lidt mere søvn end de andre, fortæller Nikolaj og fortsætter:

– Hele vores liv har været planlægning, fordi Louise har fløjet som stewardesse, og jeg har arbejdet i lufthavnen, så det var planlægning hele tiden med børn, og hvem gør hvad, og det faldt bare i hak dernede, og hver dag lavede vi en liste over, hvad vi skulle nå.

LÆS OGSÅ: Deltager afslører: Derfor græder jeg hele tiden i ‘Sommerdrømme’

Planlægning var én ting, men prioritering spillede også ind.

– Vi sov hver nat. Ikke at vi sov ni timer – vi sov måske tre-fire timer. Vi prioriterede søvnen, for hvis vi blev trætte, lavede vi fejl, og hvis man skal rette op på fejl, så tager det bare så lang tid, og så kommer man bagud, fortæller Louise.

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza: I gang med ny sæson

Hemmelighed

Ifølge eksparret var de øvrige hold irriteret over at kunne se, at de sov.

– De sagde altid “for helvede, der er slukket lys hver nat over ved jer”, fortæller Louise og Nikolaj tilføjer en hemmelighed:

– Til sidst lod vi lampen stå tændt, selvom vi gik i seng, for vi havde dårlig samvittighed. Vi manglede bare en figur, der stod og drejede rundt. Det virker jo så overlegent at gå i seng, griner Nikolaj og tilføjer, at alle par var gode til at hjælpe hinanden.

LÆS OGSÅ: Kort efter fødslen: Mathilde klar til endnu et barn

Se ‘Sommerdrømme’ mandag kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 play.