ENDELIG: Her er premieredatoen på 'Say Yes to the Dress'
Der er ikke længe til, at den danske udgave af 'Say Yes to the Dress' går i luften på Kanal 4.
Er du én af dem, der har siddet limet til skærmen, når amerikanske kvinder har fået hjælp til at finde drømme-brudekjolen i TLC-programmet 'Say Yes to the Dress'? Så er det gode nyheder! Der er nemlig premiere på den danske udgave af det populære brudekjole-program mandag den 5. februar klokken 21.00 på Kanal 4 og DPlay.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her skal Botoxkongen holde bryllup
Det er kjole-designer Jesper Høvring, som står i front, når den danske udgave af ‘Say Yes to the Dress’ løber over skærmen. Optagelserne startede i november, og tidligere har Jesper Høvring løftet lidt af sløret for, hvad man som seer kan glæde sig til.
– Man skal glæde sig til at se et rigtig flot program. Der er super flot her, og det er flot lavet. Så skal man glæde sig til at se et program med glade brude, som er vidt forskellige, fortæller Jesper Høvring og fortsætter
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-familie stærkt berørt af 17-årigs forsvinden
– Vi har både nogle, der er kurvede, smalle, unge og lidt ældre. Det er et mangfoldigt, hjerteligt, varmt og dejligt program. Og så skal man glæde sig til at se en masse smukke kjoler.
Den danske udgave af ‘Say Yes to the Dress’ foregår i brudebutikken ‘Panayotis’ i Vejle. Her står Jesper Høvring og drømmetyderne, de ansatte i butikken, klar til at hjælpe de danske brude med at finde den helt rigtige kjole.
'Say Yes to the Dress' har premiere den 5. februar klokken 21.00 på Kanal 4 og DPlay.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du glæde dig til ‘Say Yes to the Dress’ på dansk