Elvira Pitzner: Jeg arbejder, når andre sover
Det er ikke nemt at være selvstændig. Det kræver blod, sved og nattetimer...
2020 har været et hektisk år for Elvira Pitzner. Året har budt på to forliste forhold, en masse tv-optagelser og lanceringen af virksomheden og tøjkollektionen 'Dreamy By Elvira'.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-finaledeltager var klar til at ryge ud
Allerede sidste år sprang diamantdatteren ud som selvstændig i September, da hun præsenterede 'Elviras Wardrobe', og med sin nye lancering er der vist ingen tvivl om, at hun trives som selvstændig.
- Jeg kan godt lide at have kontrol over mit eget liv, min egen hverdag og mine egne timer, fortæller Elvira til Realityportalen på Bernstorffslot til lanceringen af 'Dreamy By Elvira'.
LÆS OGSÅ: Efter corona: Realitybabe trækker sig
Det er dog langt fra alt, der er lige nemt, når man er i starten af 20’erne og skal styre sin egen virksomhed.
- Det kan være rigtigt hårdt. Nogle gange bliver jeg nødt til at tage alle mulige hatte på, som jeg ikke nødvendigvis har haft på før, men jeg lærer rigtigt meget, for jeg har kun mig selv, fortæller Elvira.
Elvira er dog ikke helt alene. Hendes mor Katerina Pitzner, som er selvstændig diamanthandler, elsker nye forretningseventyr, og hun står klar ved Elviras side.
- Min mor er en god støtte, og hun står der altid, når jeg har brug for hende, men for det meste har jeg været meget ene og alene med det hele. Min mor har også rigtigt travlt med sin egen forretning, fortæller Elvira.
LÆS OGSÅ: Tager stort skridt med kæresten
Ifølge Elvira kommer succes ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og flid.
- Jeg arbejder, når andre sover, og jeg bliver ved selvom det er hårdt og svært. Det er det der skiller fårene fra bukkene, fortæller Elvira Pitzner til Realityportalen.
Vis dette opslag på Instagram