Efter 'Paradise'-exit: Kom hjem til 'Spring-ud-fest'

Da han kom hjem fra 'Paradise Hotel' stod venner og familie klar med en 'Spring ud fest'.

Cain er ny deltager i realityprogrammet 'Prince charming', men han er ikke ny i reality-land. I 2016 medvirkede Cain i det populære realityprogram 'Paradise Hotel', som han brugte som et springbræt videre ind i homomiljøet.

Cain valgte at fortælle sin familie og venner, at han er homoseksuel, inden han rejste til Mexico for at optage 'Paradise Hotel'.

- Jeg havde givet min mor en masse breve, som hun skulle aflevere, mens jeg var afsted. Jeg følte bare, at jeg var nødt til at være væk, så folk ikke lå og ringede til mig. Så jeg tog til 'Paradise' for at komme væk og få lidt luft, mens alle folk fik lov til at sluge den, fortæller Cain til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ’Prince Charming’ afslører: Jeg sagde først nej

Cain da han deltog i Paradise Hotel i 2016 (Foto: Emilie Langbo Holm)

Selvom Cain kun fik en uge på 'Paradise Hotel', så var hans ophold væk fra familien langt.

- Mens vi stod i lufthavnen, fik vi at vide, at der havde været orkan på 'Paradise Hotel', men nu var rejsen startet, så vi endte med at have nogle dage i både Madrid og London, og så havde vi 12 dage på et beach ressort, og da vi så tjekkede ind på 'Paradise Hotel', gik der en uge, inden jeg røg ud, og der kunne jeg bare mærke, at det havde været et større pres at skulle holde på den hemmelighed, at jeg er homoseksuel, end jeg havde regnet med, fortæller Cain.

LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!

Ifølge Cain var det de vildeste uger, men det gjorde ham også klar til at komme hjem og se de andre i øjnene.

- Jeg blev hentet af min storebror i lufthavnen, og så stod der bare 30 gutter, mine brødre og min far, og så sagde de; "Vi holder spring-ud-fest", fortæller Cain, hvis mor havde været lidt skeptisk overfor hele ideen med brevene og turen til Mexico.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels klar til bryllup: Vi har fundet en dato

- Min mor mente ikke, at det var så smart, men da jeg kom hjem kunne hun tydeligt se, det var genialt, at de andre lige fik lov til at vende, at deres ven var homoseksuel. Men jeg har verdens bedste venner og familie, så i sidste ende måtte jeg bare indse, at det var mig selv, der fordømte mig selv mest, fortæller Cain til Realityportalen.

Følg Cains kamp for kærligheden i 'Prince Charming' hver søndag på discovery+.

LÆS OGSÅ: Tina Lund om familieforøgelse: Den er god nok

Cain (Foto: Krestine Havemann)