Dronning Margrethe rask igen: Klar til Kates besøg

Efter et mildt corona-forløb er dronningen på benene igen.

Efter blot fem dage med corona blev dronning Margrethe i søndags erklæret rask igen og kunne bryde sin isolation.

Dermed når hun forhåbentlig at blive helt frisk til Kate, hertuginden af Cambridges, besøg om præcis en uge.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne kærester med professionel fodboldspiller

Den 81-årige majestæt blev tirsdag aften testet positiv for den frygtede virus. Det skete blot et par timer efter, hun veloplagt havde besøgt en udstilling om kongeskibet Dannebrog på Museet for Søfart i Helsingør forud for den planlagte vinterferie i Norge.

Kongehuset meddelte onsdag formiddag, at hun heldigvis kun viste milde symptomer, og torsdag fortalte prinsesse Benedikte, at hun havde talt i telefon med dronningen, og at humøret hos hendes storesøster var i top, og at hun blot lød lidt forkølet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-stjerne er nybagt far og syg: Jeg er bekymret

Allerede søndag var dronningen kommet sig så meget, at en læge vurderede, at hun hunne ophæve sin isolation.

Dronning Margrethe var en af de første til at blive vaccineret mod Covid-19 i januar 2021. Siden har hun også fået den tredje vaccination. Ifølge Statens Serum

Institut får vaccinerede oftere mildere symptomforløb end personer, der ikke er vaccineret.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller afslører graviditet

Infektionen var endnu en streg i regningen for dronningen, der har måtte aflyse det ene arrangement efter det andet siden pandemien startede. Og med positivtesten røg vinterferien hos gode venner i Norge.

Det var en tur, hun virkelig havde set frem til, og hvis ikke hun når at komme afsted et par dage i denne uge, kan den forhåbentlig gennemføres inden påske.

Allerede nu er dronningens kalender dog ved at blive godt fyldt. Udover at skulle modtage hertuginden af Cambridge på onsdag, skal hun mandag give offentlig audiens på Christiansborg Slot og deltage i et arrangement i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab på torsdag

LÆS OGSÅ: Gunnvør melder ud: Derfor siger jeg fra nu