Foto: Janus Nielsen

'Mig og min mor'-Mia: Jeg er færdig med Joy

Der er kommet et skår i forholdet mellem de ellers så tætte mor-Mia og Joy - nu vil Mia stoppe kontakten.

Gennem årene har vi fulgt Mia og Joy i det populære program 'Mig og min mor'. De har altid været utrolig tætte, selvom der også har været op-og nedture mellem mor og datter. Nu er der dog kommet en alvorlig kurre på tråden, og især Mia er meget vred.

- Det er slut nu mellem min datter Joy og jeg. At ville sin mor så meget ondt er mig ubegribeligt. Min mindste datter meldte ud forrige år, at hun ikke ville se Joy og mig i noget tid. Da vi blev inviteret til hendes konfirmation, blev Joy og jeg enige om, at det ville være ubegribeligt at komme efter alt det kaos, der har været, og vi har heller ikke set hende i over et år, forklarer Mia på Facebook og fortsætter:

- Da jeg så skriver tillykke til My, får jeg sendt et foto tilbage af Joy og hende til konfirmationen med ordene: Vi hygger bare så meget. Jeg fik et chok og tænkte: Hvorfor vil man sin mor så ondt? Jeg skal til at lære nu at leve uden mine børn. Derfor skal jeg starte i akutintensiv-halløj, for heldigvis sidder der mennesker omkring mig, der ved, hvad der sker, og ved, hvem der gør hvad, og det gør mig tryg.

Joy skriver på sin blog, at hun ikke have planer om at tage til konfirmationen, men samme dag som konfirmationen skulle holdes, blev hun ringet op af en ven af familien, og helt spontant tog hun altså afsted.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Joy smider trusserne

Joy skuffet over Mia

Efter at have set Mias Facebook-opslag er Joy blevet meget skuffet over sin mor. Hun forstår ikke sin mors reaktion, men ønsker dog ikke at skrive hverken grimme kommentarer eller udstille sin mor.

- Jeg tog ikke til min søsters konfirmation, fordi jeg tænkte, at nu vil jeg gøre min mor ondt. Jeg tog derhen, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for min søster, at vi alligevel er en del af hendes liv. Og jeg håbede så, at min mor måske tænkte, at det var dejligt at se sine to piger sammen igen og få genetableret forholdet, forsvarer Joy sig på sin blog.

- Jeg vil altså ikke undskylde for at tage til min søsters konfirmation, uanset hvad vi har aftalt, og nej, jeg hader ikke min mor, jeg er bare en skuffet datter. Desuden elsker jeg min mor uanset hvad, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg til tider savner hende rigtig meget i mit liv, tilføjer Joy.

LÆS OGSÅ: Trist Joy: Tilladt mig selv at få en høj fedtprocent igen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.