DR-Løve taler ud om porno-fortid
Den garvede tv-løve har været en del igennem, før han ramte succesen.
En ny sæson af 'Bense på farten' har fået premiere på Pixel.tv, og den garvede vært lægger hårdt ud med at have en mindst lige så garvet iværksætter med på passagersædet. Thomas Bense har nemlig fået selskab af sin gode ven Jacob Risgaard, der er kendt fra DR-succesen 'Løvens Hule'.
LÆS OGSÅ: Ramt af depression efter 'Robinson'
Netop venskabet mellem de to mænd, som går 15-16 år tilbage, gør, at man i programmet når et spadestik dybere og kommer helt tæt på den nordjyske iværksætter. Bense får blandt andet lokket ud af Jacob Risgaard, at hans karriere startede med en tjans som weekend-DJ og en fod indenfor i pornobranchen.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye look: Har fjernet alt filler
- Det er rigtigt, at jeg solgte DVD-film til Norge, og der kan man få alle mulige slags, du kan få krimier og..., lyder det fra Jacob Risgaard, som bliver afbrudt af værten:
- Jamen hvad var det så for en genre, du kunne sælge?
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-Sonny afslører sød historie
- Haha, jeg fandt jo en producent, der ligger lige udenfor Hollywood i The Valley, som hed Vivid Entertainment og var derovre. Jeg var 18 år gammel. Der arbejdede jeg som DJ i fritiden i weekenderne, for jeg kunne ikke tjene penge nok på min forretning. Så var jeg derovre, og det var alle de tidligere skuespillere, der arbejdede der. Jeg havde mange ture derovre for at se, om der var godt gang i produktionen, fortæller Risgaard og fortsætter:
- Vi solgte så mange frække film til nordmændene, at vi faktisk røg på NOTC-listen i Norge (listen over børsnoterede virksomheder, red.), så nordmændene kan også godt lide frække film. Men så begyndte man jo at kunne downloade dem, det var ikke særlig fedt.
LÆS OGSÅ: Nynne afslører: Dater reality-deltager
Næste skridt var Coolshop
Det blev enden på Jacob Risgaards DVD-eventyr, og kort efter blev han ad omveje introduceret for de to brødre, som han endte med at lave sin til dato største forretning med.
- Så var der jo de her fantastisk dygtige brødre oppe i Nordjylland, som var startet op ude i mors garage. Og så blev vi enige om, at fordi Mark var den dygtigste købmand, og Mike havde en uddannelse, så han kunne være direktør, og han var dygtig programmør, og så kunne jeg så komme med min beskedne erfaring i online handel, fortæller DR-løven med et smil og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Se den søde video: Christopher og Cecilie venter barn nummer to
- Det er jo det, jeg tit ser med forretning, man bliver jo først rigtig god, når man ikke tager sig selv så højtideligt. Så ved man også, hvad man ikke er så god til, og så kan man tørne op med nogle, der kan alt det, man ikke kan. Jeg fik først succes, da jeg joinede op med nogle, der kunne fylde alt det ud, jeg ikke kunne.
Det blev begyndelsen på Coolshop, som stadig er ejet af Jacob Risgaard, Mark Nielsen og Mike Nielsen. Sidste år købte Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen sig også ind i virksomhedens ejerkæde. Mark Nielsen er i dag direktør for Coolshop.