DR afslører: Her er værten på 'LIVE! – Danmarks nye live-artist’

Den nye vært på DR's kæmpesatser erkender, at han er lidt nervøs.

I april måned afslørede DR, at de havde fundet afløseren for ‘X Factor’ i form af talentprogrammet ‘LIVE! – Danmarks nye live-artist’, og de havde også allieret sig med den populære dommer Sanne Salomonsen, som skulle stå i spidsen for deres nye program.

Dengang var det endnu uvist, hvem den anden mentor i programmet var. Men i slutningen af maj afslørede kanalen, at Lina Rafn ville gøre Sanne Salomonsen selskab i jagten på den næste store live-artist i Danmark.

LÆS OGSÅ: TV 2 løfter sløret for store ændringer i ‘Vild med dans’

LÆS OGSÅ: Smugkig på DRs nye talentprogram

Hvem der skulle stå i spidsen for programmet som vært, har dog indtil nu været uvist. I dag er det dog blevet afsløret til et pressemøde for programmet, at DR har hyret Kristian Gintberg til tjansen som vært.

30-årige Kristian Gintberg har de seneste syv år boltret sig som tv-vært på børnekanalen Ramasjang, og senest har han også vært på MGP 2018. Derudover han har også baggrund som musiker og sangskriver.

- Det er et virkeligt fedt koncept, og jeg glæder mig til at styre slagets gang, siger Kristian Gintberg til Realityportalen.dk.

- Det bliver lidt en klassiske værtsrolle. Jeg glæder mig meget, men er nok også lidt nervøs, fordi de måske er større, end hvad jeg har været vant til. Men jeg kan sindssygt godt lide den nerve, der hersker under live-udsendelser. Så jeg er helt klar, forsikrer han.

JUHU! Her er premieredatoen på ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Lise og Michael på ‘Nybygger’-huset

"Live-musik skal tages alvorligt"

I følge DR's underholdningschef Jan Lagerman Lundme er der en helt særlig årsag til, at programmet fokuserer på live-musik:

- Det handler om at tage live-musik alvorligt, selvom det er fredag aften. Vi skal ikke arbejde med uslebne diamanter, vi skal kun polere dem. Vi giver dem en scene til rådighed, og så skal de selv definere, hvem de er, fortalte DR's underholdningschef Jan Lagerman Lundme på dagens pressemøde.

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne fundet død

I DR-programmet skal de to mentorer Sanne Salomonsen og Lina Rafn finde frem til Danmarks nye live-artist. Derudover har programmet også en faste musikekspert, P3-værten Pelle Peter Jensen, som i samråd med en ugentlig gæsteartist skal sørge for at uddele deres musikfaglige ekspertise til seerne. I programmet kommer seerne til at være med til at bestemme, hvilke artister der skal videre i konkurrencen, hvilket de gør ved at swipe via en LIVE-app.

‘LIVE! – Danmarks nye live-artist' har premiere fredag 31. august 20.00 på DR1 og kommer til at strække sig over otte fredage. 

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Populær realityserie vender ENDELIG tilbage!