DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Her er den rigtige årsag til, at Michelle bryder sammen

I virkeligheden er det slet ikke på grund af Fies angreb, at Michelle bryder sammen i 'Ex on the Beach'

I aftenens afsnit af 'Ex on the Beach' kom Michelle lidt for tæt på Amanda og Fie Laursens fyre, og det ville især Fie ikke finde sig i, så hun konfronterede Amanda. Konfrontationen endte dog med at køre af sporet, så Amanda brød sammen, og flere af de andre piger mente, at Fie gik over stregen. Selv Amanda, som ellers havde delt Fies holdning, fik ondt af Michelle. Det viser sig dog, at alt ikke er, som det ser ud på tv.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-babe åbner op om svær fortid: Eks døde af en overdosis

- Der sker noget, da jeg råber af Michelle, som er klippet ud. Hun sagde noget, som stillede hende i en "offer rolle", noget meget personligt om hendes liv, som jeg ikke vil nævne, hun må selv bestemme, om det skal ud. Det var en meget seriøs ting, som gjorde, at alle selvfølgelig kom til hende og fik ondt af hende, hvilket nu ligner, at jeg fik hende til at knække sammen i gråd, og jeg var for meget. Det var ikke derfor. Da hun brød sammen, og alle kom til hende, handlede det om det, hun havde fortalt os, afslører Fie.

Ifølge Fie kom produktionen ned og sagde til deltagerne dagen efter, at de ikke måtte snakke om, hvad Michelle havde fortalt dem i programmet. Fie mener ikke, at hun overreagerede, da hun konfronterede Michelle.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-Michelle: Abdul er ikke min ex

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Fie Laursen overfuse Michelle. Se videoen og læs nedenfor, hvad der i virkeligheden skete.

Michelle: De troede, jeg skulle dø

Michelle bakker op om Fies forklaring, men selvom hendes afsløring ikke er kommet med i programmet, vil hun gerne fortælle, hvad det var, hun sagde til de andre deltagere, som fik hende til at bryde sammen.

- Nytårsaften faldt jeg om midt under festen, ikke fordi min promille var for høj eller noget, jeg faldt bare om. Og så var det ret alvorligt, så der kom en ambulance og hentede mig, og det resulterede i, at hverken mine venner eller lægerne eller min mor kunne vække mig. Min krop var simpelthen bare lukket ned, den ville ingenting. Så jeg fik taget en masse prøver, som udelukkede, at det var alkohol, eller at jeg havde fået nogle stoffer, fortæller Michelle og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-Mariyah har otteårig datter: Mange bliver chokerede over det

- Der var virkelig ingenting, så de kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med mig, så derfor var lægerne også bange for, at jeg skulle dø, fordi de ikke kunne vække mig. De havde mig endda også i en CT-scanner for at se, om der var en hjernefejl. Men jeg vågnede af mig selv om morgenen, hvor jeg havde været bevidstløs i nogle timer. Men de siger så, at der ikke har været nogen grund til det, andet end at min krop simpelthen har været for stresset og så har lukket ned.

I perioden op til nytårsaften havde Michelle travlt på sit fuldtidsarbejde  som værtinde på Bones samtidig med, at hun har en virksomhed ved siden af og lægger meget tid i sin Instagram. Derudover var hun på diæt og havde personlig træner på, og så stod hun midt i en flytning, så det var en travl periode, hvor hun ikke fik nok søvn eller fik slappet af, og det kulminerede så nytårsaften.

LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen

Det skete der, da jeg brød sammen

Tre uger efter rejste hun til Mauritius, og hun undlod at fortælle produktionen om sin indlæggelse ved nytår, fordi hun var bange for, at de ikke ville lade hende rejse. Hun tænkte dog, at det ville være en oplagt mulighed for at få slappet af uden telefon eller nogle andre forstyrrelser, og det virkede, fastslår Michelle.

- Den aften dernede syntes pigerne, det var for meget, at jeg var så glad og fyldte så meget inde i villaen. Men det var simpelhen fordi, jeg var så glad og så afslappet inde i villaen, jeg har aldrig i mit liv været så afslappet. Det gjorde bare, at jeg blev gladere og fyldt med overskud, men pigerne troede, det var et skuespil, fortæller Michelle og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Fie scorede kæresten i ‘EOTB’: Han anede ikke, hvem jeg var

- Så Fie trækker mig til side på et tidspunkt, hvor hun så flipper fuldstændig ud på mig, og så begyndte jeg at græde på et tidspunkt, og det er så, hvor jeg fortæller, at grunden til, jeg er, som jeg er, det er på grund af det, der skete nytårsaften. Fordi den følelse sad stadig i mig, det var et kæmpe chok at vågne op med fire læger omkring mig, der sagde, at vi har altså troet, du skulle dø de sidste timer. Det gør bare, at man vil leve livet lidt mere og nyde alt, man foretager sig, meget mere end man måske lige gjorde før.

Dagen efter tog produktionen hende ud for at snakke om det, der var sket, og Michelle mener, at grunden til, det ikke kommer med i programmet er, at der var tvivl om måden, hvorpå det blev sagt, idet alle folk var fulde, og nogle havde forstået det som om, at hun havde sagt, at hun havde været død i flere timer.

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Fie overreagerer ikke

Selvom Michelle indrømmer, at Fies angreb påvirkede hende, fordi hun ikke kan lide at træde nogen over tæerne og ikke havde et godt øje til hverken Mikkel eller Frederik, så forstår hun godt reaktionen, og hun har stor respekt for, at Fie tager konfrontationen med hende i stedet for at gå og snakke i krogene.

- Jeg forstår godt, hun bliver sur, hvis det er sådan, hun ser det, for hvis man er glad for en fyr, er det ikke sjovt at se en anden pige prøve på ens fyr, selvom det ikke har været min intention, så selvfølgelig påvirker det mig, at de andre var sure på mig, for man vil jo gerne være gode venner med alle, fortæller Michelle og fortsætter:

- Jeg synes faktisk ikke, at Fie overreagerer, for har man følelser for en fyr, så reagerer man bare forskelligt, og hvis Fie har haft nogle dårlige oplevelser med tidligere fyre, så kan jeg godt forstå, hun er meget beskyttende overfor det, hun elsker og holder af, så derfor tog jeg det også med et gran salt, at hun reagerede, som hun gjorde. For jeg ved, at mange piger er overbeskyttende overfor deres fyre, og så er det jo bare godt, at hun vælger at sige fra i stedet for at gå og brænde inde med det og blive endnu mere sur.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Frederik afslører hemmelig aftale hjemmefra