'Ex on the Beach'-Michelle: Abdul er ikke min ex

Forvirringen var total for Michelle, da spændingen blev udløst, og det var Abdul, hun så på stranden. Han er nemlig ikke hendes ex.

Forvirringen og glæden var stor, da Michelle dukkede op af det azurblå hav i aftenens afsnit af 'Ex on the Beach'. Både Michelle og Abdul var overraskede og meget lettede over at se hinanden, de var enige om, at det var noget nær den bedste ex, der kunne komme gående op ad stranden.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-babe åbner op om svær fortid: Eks døde af en overdosis

Men det viser sig, at der er en rigtig god grund til, at de begge er SÅ overraskede over at se hinanden, selvom de har meldt sig til 'Ex on the Beach'.

- Abdul og jeg har aldrig været sammen nej, vi var på guideskole sammen i år 2015, hvor jeg den første dag fik øjnene op for en fyr dernede, som jeg syntes var lidt sød og så begyndte at ses med dernede. Men det var samtidig også den fyr, som alle andre piger ville have, så de så sig ret sure på mig og ville gøre alt for at ødelægge det mellem ham og jeg, og så kom der et tidspunkt, hvor ham og jeg var uvenner, og han flirtede med andre piger og sådan noget, fortæller Michelle og fortsætter:

-  Så jeg blev sur og ked af det, og så kyssede jeg med Abdul under en af vores fester, men Abdul og jeg har altid bare været venner. Han var min bedste ven dernede, og vi har haft det sindssygt godt, og det er også derfor, jeg bliver så glad, da jeg ser, det er Abdul i programmet, fordi han egentlig bare blev min ex på grund af det enkelte kys der.

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Abdul blev fanget i en intim massage under lagnerne.

LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen

Havde glemt Abdul

Her hjemme ville hun aldrig beskrive ham som andet end sin bedste ven på guideskolen og slet ikke som en ex, som det bliver fremstillet på tv. Michelle understreger, at Abdul altid har været hundrede procent friendzone hos hende.

- Derfor kom det meget bag på mig, at det var ham, der var min ex. For i og med han ikke rigtig er min ex, så har jeg ikke rigtig tænkt på ham. Han stod på min liste over folk, jeg havde kysset med, men det var ikke noget, jeg havde tænkt over, og da de sagde, at Abdul var min ex, kom jeg da også til at sige "Hvem er Abdul?", fordi det virkelig kom så meget bag på mig, så jeg havde slet ikke tænkt i den bane der, fortæller Michelle med et grin og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Fie scorede kæresten i ‘EOTB’: Han anede ikke, hvem jeg var

- Jeg ved godt, det kan være svært at finde ekskærester til alle, også fordi jeg aldrig har haft en kæreste, mit længste forhold har varet tre måneder, så at skulle finde en ex til mig har måske været lidt mere svært. Og jeg ved da også, at de har forsøgt. Jeg har hørt fra nogle andre af mine exer bagefter, at de er blevet spurgt.

Men Michelle kunne ånde lettet op, da hun så Abduls brede smil på stranden, og hun er ikke i tvivl om, at det ikke kunne have været en bedre ex, selvom han slet ikke er hendes ex.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Frederik afslører hemmelig aftale hjemmefra