DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor blev Janni og Amalie uvenner
Janni Ree beskriver de scener, som ifølge hende burde være vist 'Forsidefruer'. Amalie er uenig og mener, at Janni skal se fremad.
De seneste par dage har 49-årige Janni Ree sat ord på, hvordan hun synes 'Forsidefruer'-programmerne, der kører lige nu, giver et helt forkert billede af konflikten mellem hende selv og Amalie Szigethy. Ifølge reality-baben bliver Amalie fremstillet som et mobbeoffer - og Janni selv som den eneste, der er sur på Amalie og derfor forbyder hende at komme til sit garden party.
Janni fortæller nu, hvad de virkelige grunde er til, at hun er sur på Amalie.
- Hun siger nogle dårlige ting om mig. For eksempel skulle hun mødes med Gunnvør i Rungsted Havn, fordi de to var uvenner over noget, som hun vælger at give mig skylden for. Så sidder hun og siger: "Det er Jannis skyld", og så får jeg skylden for konflikten bagefter, siger Janni til Realityportalen. Detvar dog ikke meningen, understreger Amalie.
- Jeg ville ikke give hende skylden. Jeg mente, at når man siger Amalie, så siger man også Janni. Det er en misforståelse, at Janni skulle have skylden. Og jeg er da ked af, at det bliver misforstået af Gunnvør og Janni. Men jeg kan ikke ændre det, siger Amalie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: CHOK! Amalie er ikke længere velkommen i ‘Forsidefruer’
Jannis hund var en af grundene
I de foregående ugers 'Forsidefruer'-programmer, går Jannis hund bort. Det giver anledning til flere konflikter. Blandt andet mangler mener Janni, at Amalie mangler empati.
- Amalie var med mig ude og købe en ny hundehvalp, og hun sagde, at hun var glad for hunde og er vokset op med hunde. Men bagefter ser jeg hende sidde alene på tv og sige: "Jeg er jo helt ligeglad med hunde. Jeg taler bare Janni efter munden." Det kan man da ikke. Hvad er hun for et menneske?, spørger Jannie forarget.
Amalie mener dog, at Janni tager tingene for nært.
- Folk kan jo se, hvad der er blevet sagt og gjort på tv. Jeg har ikke sagt nogle ting i en ond mening - og jeg har ikke sagt nogle grimme ting. Og hvis jeg havde, så var det helt sikkert med i programmet, for producenterne er ude på at vise intriger. Det er sandt nok, at jeg ikke kan huske Jannis hunds navn, og at jeg talte hende efter munden. Det ser man jo på tv. Men det er altså sagt med et glimt i øjet, og jeg efterfølgende sagt undskyld adskillige gange på tv og uden for tv. Men jeg vil gerne bevare min værdighed og ikke blive ved med at sige undskyld, siger Amalie.
- Det er som om, at den ikke kan afsluttes for Janni. Hun bliver ved med at være såret, tilføjer Amalie. Men Janni mener, at fejlen ligger hos Amalie.
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Amalie: Jeg har været rigtig ked af det
- Hun er illoyal over for os alle. Hun taler også dårligt om Gunnvør og Sarah Louise, for hun glemmer nemlig, at vi ser det, som hun siger, når hun sidder alene og taler til kameraet eller taler med en anden, siger Janni og uddyber:
- Men det er jo ikke kun mig, der synes, at Amalies opførsel ikke er i orden. Det gør de andre piger også. Men bortset fra den scene i min have, hvor Tina også giver udtryk for sin mening om Amalie, så er alle de andres kommentarer klippet fra.
Men Amalie er sikker på, hun har gennemskuet den tidligere veninde.
- Det er meget nemt at se, hvad der er sket. Janni har taget alle pigerne under sine vinger, siger Amalie.
LÆS OGSÅ: CHOK! Amalie er ikke længere velkommen i ‘Forsidefruer’
Ikke længere veninder
Især Janni var for Amalie engang en god veninde, og hun har mange gode minder med de andre 'Forsidefruer'-babes. Men som det ser ud lige nu, er det et afsluttet kapitel, og det er tilsyneladende det eneste de to kan blive enige om..
- Veninder er sådan nogle, man drikker kaffe med og ringer sammen med flere gange om ugen, og det gør vi langt fra. De har behandlet mig på en måde i de seneste to sæsoner af 'Forsidefruer', som gør, at jeg ikke har lyst til at være tæt med dem. De ringer aldrig til mig, de lægger ikke billeder op sammen med mig. Sagt på godt dansk, så er det mig, der bliver holdt uden for. Men jeg er videre og har det godt, siger Amalie til Realityportalen.
Hvordan det udvikler sig mellem fruerne, kan man følge i sæson 7, som er optaget færdig. Sæson 7 får premiere i det nye år.
Spørgsmålet er dog, om der bliver en sæson 8 med de to. Janni har i dag lavet et langt opslag på Instagram, hvor hun skriver, at det er slut med 'Forsidefruer'.
- Karsten og jeg har budt ind med rigtig meget i serien, og synes det er usmageligt at klippe på den måde. Vi håber, at folk kan gennemskue det hele.Vi vil ikke mere deltage i sådan et program, som Karsten udtrykker det, det er simpelthen for tarveligt, skriver Janni i opslaget, som kan læses her.
Fremtiden for programmet med Janni som en del af castet er altså mildest talt usikker