Derfor skal du glæde dig til 'Say Yes to the Dress' på dansk
Jesper Høvring løfter sløret for, hvorfor man skal glæde sig til den danske udgave af 'Say Yes to the Dress'.
Det er kjole-designer Jesper Høvring, som står i front, når den danske udgave af 'Say Yes to the Dress' løber over skærmen på Kanal 4 til foråret. Optagelserne startede i November, og nu løfter Jesper Høvring lidt af sløret for, hvad man som forventningsfuld seer kan glæde sig til.
- Man skal glæde sig til at se et rigtig flot program. Der er super flot her, og det er flot lavet. Så skal man glæde sig til at se et program med glade brude, som er vidt forskellige, fortæller Jesper Høvring og fortsætter
- Vi har både nogle, der er kurvede, smalle, unge og lidt ældre. Det er et mangfoldigt, hjerteligt, varmt og dejligt program. Og så skal man glæde sig til at se en masse smukke kjoler.
LÆS OGSÅ: Så er det nu! Populært bryllupsprogram kommer til Danmark
Den danske udgave af 'Say Yes to the Dress' foregår i brudebutikken 'Panayotis' i Vejle. Her står Jesper Høvring og drømmetyderne, de ansatte i butikken, klar til at hjælpe de danske brude med at finde den helt rigtige kjole.
- Det er rigtige brude. Der ingen af dem, der er fake. Der er en brud; hun skal finde en kjole, fordi hun skal giftes. Den kjole, hun siger ja til i programmet, det er den, hun køber. Hun går ud til kassen og betaler den, og vi kan ikke lave det om. Det er rigtig sjovt, fortæller Jesper Høvring.
Der er endnu ikke sat en præcis dato for, hvornår den danske udgave af 'Say Yes to the Dress' får premiere.
LÆS OGSÅ: Geggo vil giftes igen: Linse skal med næste gang
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Amalies lillesøster er blevet gift