Dennis Knudsen fordobler børneflokken: Jeg skal nok klare det
Selvom det bliver en stor omvæltning at skulle være alenefar til fire, er Dennis Knudsen ikke nervøs for opgaven. Samlet beløber de kunstige befrugtninger sig op i næsten 5 millioner kroner
Dennis Knudsen glæder sig overordentligt meget til september, hvor han skal være far til tvillingepiger og dermed fordobler sin børneflok. I forvejen har han sønnerne, Lucas på tre år og ti måneder gamle Noah.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen efter afvænning: Afslører ny kæreste
– Det er en stor opgave og et stort ansvar, men jeg har fundet ud af, hvor fantastisk lykkelig, det gør mig at have børn. Det er meningen med livet, siger den 58-årige kendisfrisør, som endnu en gang bliver far ved hjælp af rugemor og ægdonor i USA.
Artiklen fortsætter under billedet
Rugemoderen er en kvinde med mand og to børn fra Los Angeles, mens ægdonoren er den samme, som leverede æggene til Lucas og Noah.
Artiklen fortsætter under billedet
Gennem 25 år har den homoseksuelle singlemand forsøgt at blive far med såvel lesbiske par, som gik fra hinanden, og heteroseksuelle kvinder, der fandt kærester undervejs i fertilitetsprocessen.
LÆS OGSÅ: Løj om hjernetumor: Ville ikke skabe drama
Nederlag på nederlag, indtil han hørte om en fertilitetbehandlingsmodel med ægdonor og rugemor mod betaling gennem professionelle bureauer i USA.
Koster millioner
Dennis Knudsen fortæller, at han denne gang håbede på tvillinger og selv valgte, at det skulle være piger.
– Når nu muligheden var der, så synes jeg, det kunne være sjovt, afslører Dennis Knudsen.
At blive alenefar til fire skræmmer ham tilsyneladende ikke.
- Jeg er en voksen mand, har prøvet meget i livet med mange ansatte, store arbejdsbyrder og er vant til at have mange bolde i luften. Men selvfølgelig skal jeg have en eller to barnepiger til at hjælpe med pasningen. Så det løser sig, siger han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par er blevet forældre: Vanvittig fødsel
– Det er mit liv, og jeg skal nok klare det. Det går godt, jeg er glad, og ved, hvad jeg gør, fastslår han.
Hvert barn koster over en million kroner, så den samlede regning for det firedobbelte faderskab kommer til at beløbe sig til omkring fem millioner kroner.
– Jeg har knoklet i mange år, været heldig med nogle ejendomshandler og sparet sammen, siger han om den økonomiske side af sagen.
LÆS OGSÅ: WHAT: Philine blokeret på Tinder