Deltager afslører: 'Jersey Shore' på vej tilbage
Den populære MTV-serie kan snart vende tilbage med nye afsnit.
I seks sæsoner mellem 2009 og 2012 fik MTV-seerne lov til at følge med i livet hos en gruppe unge, mens de gav den gas med sex, druk og drama. Siden droppede tv-stationen serien, der gav os karakterer som Jennifer 'JWoww' Farley, Nicole 'Snooki' Polizzi, Michael 'The Situation' Sorrentino og mange flere.
De seneste måneder har dog budt på rygter om, at serien er på vej tilbage. Og nu løfter 'The Situation' sløret for, at produktionsholdet har kontaktet ham omkring en genoplivning af serien - og han var på ingen måde i tvivl om, hvad han skulle svare.
SE BILLEDERNE: ‘Jersey Shore’-stjerne gift
- Jeg vil helt sikkert være klar på det. Jeg vil virkelig gerne se hele gruppen igen, fortæller realitystjernen til E! News, inden han afslørede, at et comeback er mere end blot et ønske fra ham.
- Det er meget muligt, at de allerede er langt i processen. Helt seriøst. Jeg tror, at det er mere end bare rygter. Jeg har modtaget et opkald, hvor de spurgte, om jeg var klar til det, og det sagde jeg, at jeg var, fortsætter han.
Dermed tyder meget altså på, at MTV-seerne igen får lov til at opleve sex, druk og drama i den nærmeste fremtid. Hvem der ellers kommer til at medvirke, melder historien intet om, men med Michael 'The Situation' Sorrentino om bord, kommer det på ingen måde til at gå stille for sig.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Jersey Shore-stjerner er blevet gift
LÆS OGSÅ: Kendt milliardarving springer ud som realitystjerne
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.