Dansk eller tysk: Hvem er de tyske soldater fra ‘Badehotellet’?

Mange seere af ‘Badehotellet’ har skrevet til HER&NU, da de undrer sig over, hvem de tyske soldater fra ‘Badehotellet’ er.

Af Rikke Lynge - 22. februar 2021 kl. 20:55

Siden syvende sæson af ‘Badehotellet’ har der været tyske skuespillere med i serien, da Hitlers tropper i 1940 besatte Danmark, og et liv med rationeringsmærker, vareknaphed og tyske soldater i gadebilledet blev hverdag.

I nuværende sæson af ‘Badehotellet’ er de tyske tropper kommet endnu tættere på feriegæsterne på Andersens Badehotel, da de har bosat sig på Hotel Udsigten. Alle tyske soldater med en rolle for serien spilles af tyske skuespillere. Dog er flere af de tyske soldater, der blot er statister i serien, danske drenge.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne i omfattende operation

Uwe Kiessling

Uwe Kiessling (Anton Rubtsov) i ‘Badehotellet’ (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Uwe Kiessling lærte seere af ‘Badehotellet’ at kende sidste år. Uwe er tysk løjtnant stationeret i Skagen. Sidste år fik han et godt øje til Amanda, men hun afviste hans tilnærmelser. I år har Amanda et lidt andet syn på løjtnanten spillet af den tyske skuespiller Anton Rubtsov.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører flytteplanerne

– Jeg har aldrig før arbejdet med en, der var sådan en gentleman på alle måder med stor respekt for alle på holdet. Hepper I på Amanda og Uwe? Jer der allerede har set det sidste afsnit på TV 2 Play må ikke røbe noget om slutningen her endnu, skriver Amalie Dollerup på sin Instagram.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Amalie Dollerup (@amalie_dollerup)

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’ optog under pandemi: Jeg følte mig ekstra udsat

Menig Botho

Menig Botho. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Menig Botho spilles af den tyske skuespiller Julius Nitschkoff. Han er menig tysk soldat på Nabohotellet. Han er brovten og dominerende.

LÆS OGSÅ: Merete Mærkedahl om ‘Badehotellet’ sæson 8: Jeg oplever ikke, det er en slutning

Menig Stefan Berger

Menig Stefan Berger. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Menig Stefan Berger spilles af den tyske skuespiller Juls Serger. Han er en ung tysk menig fra Bremen, hvor han er sanger i den lokale kirke. Stefan har fastholdt forholdet til kæresten, Maria, selvom hun er halvt jødisk. Hr. Madsen hjælper den tyske soldat med at sende breve til sin kæreste.

LÆS OGSÅ: Bodil orker ikke mere: Jeg er så træt

Otto Fuchs

Oberst Otto Fuchs (Joachim Kappl) i ‘Badehotellet’. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Otto Fuchs er tysk oberst. Han var Madsens kontakt under anlægget af Aalborg Lufthavn sidste år. Denne sommer møder vi atter den uforudsigelige oberst og hans danske sekretær, fru Knudsen (Mette Alvang).

LÆS OGSÅ: Derfor tror Google, Christian Arnstedt er død

Otto Fuchs spilles af den tyske skuespiller Joachim Kappl.

Sergent Kuno Schöndorff

Sergent Kuno Schöndorf. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Sergent Kuno Schöndorff spilles af tyskeren Dennis Hermann. Han er tysk sergent og leder af afdelingen på Hotel Udsigten. Han er en mand, der ikke tåler de mindste modsigelser eller brud på de militære regler.

LÆS OGSÅ: Andreas Jebro indrømmer: En kold fornøjelse