Christiane har danset hos 'Vild med dans'-dommer

Som 14-årig startede 'Vild med dans'-værten Christiane Schaumburg-Müller i danseskole hos 'Vild med dans'-dommeren Britt Bendixen.

Det var et kært gensyn i går aftes, da Christiane Schaumburg-Müller igen var tilbage på pinden som ’Vild med dans’-vært. Hun sagde nemlig op fra jobbet i 2014 for at fokusere på iværksætterdrømmen, modeuniverset ChriChri.

GALLERI: Se alle de smukke kjoler i ‘Vild med dans’

Nu er hun tilbage igen, energisk og smilende som sædvanligt. Men for den smukke værtinde var der dog et gensyn, der var lidt mere specielt end så mange andre. Christiane har nemlig, lige fra hun var 14 år, haft et godt bekendtskab med ’Vild med dans’-dommeren Britt Bendixen.

- Vi har bare altid kendt hinanden! Det var heeelt vildt hyggeligt at se hende igen, jeg elsker Britt, hun har bare en karisma, der er så vild, fortalte ’Vild med dans’-værten Christiane, da Realityportalen fangede hende til premieren på ’Vild med dans’ 2018.

LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden i ‘Vild med dans’: Nu flytter de sammen 

Britt Bendixen, den smukke dame nummer tre fra højre, var forhåbentligt ikke lige så hård ved værtinden Christiane Schaumburg-Müller, da hun gik til dans på Britts danseskole Pejsegården (Foto: Janus Nielsen).
Britt Bendixen, den smukke dame nummer tre fra højre, var forhåbentligt ikke lige så hård ved værtinden Christiane Schaumburg-Müller, da hun gik til dans på Britts danseskole Pejsegården (Foto: Janus Nielsen).

Christiane tog nemlig som 14-årig skridtet videre til at danse professionelt. Og her var det Britt Bendixens historiske danseskole, Pejsegården i Brønshøj, valget faldt på. Danseskolen blev grundlagt helt tilbage i 1945 af Britt Bendixens forældre, danselærerne Frode og Mitzi Bendixen. Siden overtog Britt driften af danseskolen og underviste i dans der gennem mange år, men videresolgte ejendommen tilbage i 2015.

LÆS OGSÅ: Se alle backstage-billederne fra ‘Vild med dans’

Flittig besøgende hos Britts søn

Dengang Christiane gik til dans på Britt Bendixens danseskole, var det dog som oftest Britt Bendixens søn, Niclas Bendixen, der svingede med taktstokken for den unge danserinde.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Katherina afslører: Er jeg gravid igen?

- Danseskolen var sådan, at der var Niclas’ del, som var hele showdelen, sådan noget som hip hop og jazzballet, og så var der Britts del, der var hele konkurrence-standard-latin-delen. Jeg var på Niclas’ del, men altså jo, jo, jo, det var jo Britts danseskole, så hun har faktisk undervist mig et par gange, lød det fra Christiane, der var en meget flittig besøgende på Pejsegården.

- Jeg kendte hende alligevel, man skal tænke på, at jeg gik til dans hveeer dag ude på Pejsegården, mange, mange timer om dagen, så selvfølgelig havde jeg et forhold til danseskolen, som hun ejede og et forhold til hende.

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor ser jeg ikke mine søstre

Derfor var Christiane også meget begejstret for gensynet med den gamle, garvede danselærer, da hun først startede som ’Vild med dans’-vært tilbage i 2010.

- Vi kunne sagtens genkende hinanden, og det var rigtig, rigtig fedt, at der var én, som også kendte mig for min fortid, min dansefortid, hvis man kan sige det sådan, det var ret fedt, det blev jeg ret glad for!

Næste gang, der er ’Vild med dans’, er på fredag klokken 20:00 på TV2, hvor der for første gang skal stemmes et par ud. Se det på TV2 og følg med her på Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-forældrepar beskyldt for socialt bedrageri: Nu svarer de igen

LÆS OGSÅ: ’Bagedyst’-Rosa: Sådan vinder jeg ’Vild med dans’

LÆS OGSÅ: Populær YouTuber takkede nej til ‘Vild med dans’