Chokerer i diskussion om ligestilling: Dårlig undskyldning
Når det handler om køn, feminisme og MeToo, er Casper Christensen en smule konservativ, og det lægger han ikke skjul på.
I tredje afsnit af 'All Exclusive' har Casper Christensen inviteret Helle Thorning-Schmidt til Portugal, og her står det hurtigt klart, at de er modsætninger, der mødes.
LÆS OGSÅ: Geggo beskyldt for at lyve
Da de to tv-personligheder sidder på en terrasse i Portugal og drikker vin, falder snakken pludselig på Helle Thorning-Schmidts bog med titlen 'Blondinens betragtninger', som handler om køn, feminisme og MeToo.
Casper Christensen har nemlig gjort sit forarbejde og læst bogen, inden Helle Thorning-Schmidt gjorde sin entre.
LÆS OGSÅ: Efter mødet med Mikkel: Nu ved Amalie, hvor børnene er
Bogen chokerede Casper, og nu er det hans tur til at chokere Helle.
- Som mand, når man læser din bog, så føler man sig næsten beskidt, lyder det fra Casper, som fortsætter:
- Jeg synes, at din bog er interessant, men jeg kunne kun læse tyve minutter ad gangen, så blev jeg nødt til at få luft.
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt taler ud om skilsmisse
Helle Thorning-Schmidt, som længe har taget del i debatten omkring sexisme, lader ikke kommentarerne gå ubemærket hen. Senere i programmet, da snakken igen falder på ligestilling, stikker hun til Caspers egen rolle i comedybranchen.
- Jeg tror, at der er mange kvinder, som har følt, at det var svært at komme ind i den branche, fordi de var kvinder, lyder det, og den kommentar får Casper op i stolen:
- Er du sikker på, at det var svært, fordi de var kvinder?, spørger han, og det er Helle slet ikke i tvivl om.
- Det er fedt Helle, for det er jeg slet ikke enig i, lyder det fra Casper, hvorefter den tidligere statsminister igen går til ham.
- Hvis jeg var mand og havde været en del af det, så ville jeg prøve at sætte mig tilbage og reflektere lidt over det. For ved Casper Christensen, som var førende på standup-scenen, om der var nogle kvinder, som ikke følte sig velkomne. Det tror jeg ikke, lyder det fra Helle, hvorefter Casper Christensen meddeler, at han nu vil være helt ærlig.
LÆS OGSÅ: Sonny Fredie Pedersen har fået sit juleønske opfyldt
Han mener nemlig ikke, at kønnet har noget at sige. I følge ham er der en ting, som er afgørende for, at du klarer dig i comedybranchen: Du skal være sjov.
- Nogle gange er der lidt en dårlig undskyldning i det, slutter han.
Casper Christensen og Helle Thorning-Schmidt kommer også ind på andre følsomme emner blandt andet skilsmisse, og det klip kan du se øverst. 'All Exclusive' med Helle Thorning-Schmidt kan ses på Viaplay.