CHOK: Ung mor trækker sig fra skærmen
Den unge mor har helt valgt at trække sig fra serien, som hun har været utilfreds med.
Det blev en kort omgang for Bristol Palin i 'Teen Mom OG'. Den unge mor, der afløste Farrah Abraham og indtil nu kun har medvirket i den seneste sæson, har allerede valgt at trække stikke på sin deltagelse i MTV-serien. Det skriver hun på Instagram.
- 'Teen Mom OG' passede ikke til mig. Det tog freden fra mig, og ærlig talt har min fred og ro en pris, som kun Gud har råd til. Penge imponerer mig ikke, og jeg har ikke tænkt mig at underholde med det lort, skriver hun og fortsætter:
- At jeg nu forlader serien, giver Gud mulighed for at genopbygge mig og min lille familie og sende os i den rigtige retning. Jeg har kun kærlighed tilovers for alle pigerne i serien, og jeg ønsker dem alt det bedste i deres fremtidige eventyr, skriver Bristol, der tidligere har raset ud over 'Teen Mom OG'.
Ifølge The Ashley er meldingen om hendes exit god nok, og kilder fortæller til mediet, at Bristol Palin officielt har meddelt produktionen, at hun trækker sig fra skærmen.
LÆS OGSÅ: Ung mor raser over programmet: Jeg har holdt mund alt for længe
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da der for alvor brød drama ud mellem 'Teen Mom'-deltagerne, da en graviditet blev lækket.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘De unge mødre’-deltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust
Ikke helt slut
Det er dog ikke helt slut med at følge Bristol Palin og familien. Den unge mor, der er datter af den kendte amerikanske politiker Sarah Palin, som er tidligere guvernør i Alaska og i 2008 var en kandidat til posten som vicepræsident, har nemlig allerede underskrevet en kontrakt for sæson otte, hvor der også er foretaget optagelser.
- De kommer til at vise de optagelser, der er lavet med Bristol. Men derefter er det slut, siger en kilde til The Ashley og fortæller, at der også allerede er optaget et specialafsnit med Bristols eksmand, Dakota Meyer, som også bliver vist.
The Ashley ved ikke, om Bristol Palin kommer til at lave yderligere optagelser til sæson otte, selv om hun teknist set burde være tvunget til det, da hun har underskrevet kontrakten.
Ifølge mediet ved man endnu ikke, hvem der skal afløse den unge mor, men det bliver ikke Farrah Abraham, der ikke vender tilbage til 'Teen Mom OG'.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne og datter testet positiv for narko
LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen