AFSLØRING! Dårlige nyheder til alle 'Love Island'-fans
Det ligger nu fast, at der ikke kommer en sæson to af 'Love Island' dette efterår.
TV3 satsede stort, da de i efteråret 2018 havde premiere på en dansk version af det succesfulde engelske realityprogram 'Love Island'. På seerfronten var det dog ikke umiddelbart den store succes, for man skulle kigge langt ned på Gallups lister over seertal for at finde realityprogrammet.
Alligevel var man hos Nordic Entertainment Group, selskabet bag TV3, godt tilfredse med, hvor mange der fulgte med i deltagernes jagt på kærligheden. Det fortalte selskabet tilbage i december, hvor man dog ikke ønskede at endeligt bekræfte en sæson to.
– ‘Love Island Danmark’ har braget afsted på tværs af vores platforme, hvor første afsnit er set af mere end 350.000, og i gennemsnit har mere end 200.000 set med hver aften, hvilket er et tal, der stiger støt, sagde Kenneth Kristensen, programdirektør hos Nordic Entertainment Group og fortsatte:
– Vi har oplevet en usædvanlig høj seerinteraktion både i app’en og på vores egne SoMe-platforme, hvor app’en nu har været downloadet af 132.000, og den officielle Love Island Danmark Instagram-profil har næsten 21.000 dedikerede følgere. Det er vi vanvittig stolte af! Vi tager altid vigtige og relevante learnings med fra vores produktioner. Om der kommer en sæson 2, vil tiden vise.
LÆS OGSÅ: Paradisoer flytter fra hinanden: Det går ikke længere
Artiklen fortsætter under videoen, hvor en norsk 'Love Island'-deltager kommer på en date - og ender i en noget pinlig misforståelse.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sarah og Casper afslører: Vi har haft sex
Kommer ikke til efteråret
Alligevel har det været forventet, at seerne godt kunne glæde sig til en ny sæson omkring samme tidspunkt på året som første omgang af 'Love Island', der havde premiere 22. oktober 2018.
Ifølge Realityportalens oplysninger har der da også været planer om at lave en sæson to senere i år, men de planer er siden blevet droppet.
Derfor ligger nu fast, at 'Love Island' ikke er en del af det efterårsprogram, som TV3 arbejder med, og derfor kommer det ikke på de danske tv-skærme i 2019. Det bekræfter Kenneth Kristensen, programdirektør hos Nordic Entertainment Group, over for Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kærestens død
- Jeg kan bekræfte, at der ikke kommer en ny sæson af 'Love Island' til efteråret, lyder den kortfattede melding fra Kenneth Kristensen, der ikke ønsker at fortælle yderligere.
Det er derfor uvist, hvorfor seerne ikke får en sæson to af 'Love Island' senere i år, eller om der overhovedet kommer flere afsnit af realityserien.
Med kommentaren lægger Kenneth Kristensen dog ikke 'Love Island' helt i graven, og der er fortsat mulighed for, at fans kan håbe på at få nye afsnit næste år.
LÆS OGSÅ: Efter voldeligt forhold: Nu har reality-babe fundet ny kæreste
I klippet herunder kan du se, da Julie og Oliver blev kåret som vindere af 'Love Island'.