'Big Brother'-Camilla flytter: Jeg vil være anonym
Camilla har forladt hovedstaden til fordel for en mere anonym tilværelse i en mindre by.
Hun dukkede første op på tv-skærmen i 'Big Brother', og siden har man kunnet følge hendes jagt på kærligheden i 'Singleliv. Det har gjort hende til et kendt ansigt på gaden, og det er ikke altid lige fedt. Derfor har hun solgt sin andelslejlighed og er flyttet til Vestsjælland.
- Jeg havde brug for noget mere privatliv, for det kan jo mærkes, når man laver tv og færdes på gaden. Folk kommer og siger, at jeg klarede det godt i 'Big Brother' og skulle have vundet begge gange og alt sådan noget, siger Camilla til Realityportalen.dk.
- Det er for det meste meget rart, men nogle gange har man bare brug for at være anonym. Det er hyggeligt, når folk kommer og siger hej, men jeg har også brug for privatliv.
LÆS OGSÅ: Så mange penge har ‘Singleliv’-Camilla brugt på sin hund
Faldet godt til
Camilla har dog indset, at det ikke kun er i hovedstaden hun er et kendt ansigt. Folk tæt på hendes nye hjem genkender hende også, men hun er faldet godt til på trods af det.
- Det er en super hyggelig by med cykelafstand til den lækreste strand, så Bellevue kan godt pakke sammen, griner Camilla, der dog har været nødsaget til at rejse til København flere gange.
- Men på grund af Conrads (Camillas hund, red.) lange sygdomsforløb har vi været meget på Dyrehospitalet i København. Men så tager vi altid to fluer med et smæk, og så møder jeg veninder samtidig, og det synes Conrad kun er hyggeligt.
LÆS OGSÅ: ’Big Brother’-Camilla: Nej tak til starfuckere
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.