Berørt 'Paradise'-babe åbner op om psykisk hårdt forhold

Efter at have været i et forhold med en mand, som Julie Bischoff oplevede som truende og manipulerende, har hun nu et vigtigt budskab.

Det er dokumentaren 'Nakskovs ustoppelige stalker', der har fået Julie Bischoff til at åbne op om en svær periode i sit liv. Gennem halvandet år var hun i et forhold, som hun oplevede drænede hende psykisk.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Paradise’: Rikke afslører nye tv-planer

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Rikke fortæller om nye tv-planer.

- Han fik mig overbevist om, at det var mig, der var psykisk syg og noget galt med, og han fik mig til at starte i behandling. Langsomt gik det så op for mig, i takt med, at jeg fik det bedre, at det ikke var mig, der var noget galt med, fortæller den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager i en video på Instagram.

Julie gik i bedste overbevisning og troede, at manden var single, men det skulle vise sig at være en stor løgn. Efter en masse turbulens mellem de to, hvor han bl.a. blev ved med at troppe op foran Julies hjem mod hendes vilje, gjorde hun noget, hun havde lovet sig selv ikke at gøre.

LÆS OGSÅ: Reality-dronning laver stort karriereskift

- Jeg valgte til sidst at kontakte hans ekskæreste, på trods af, at jeg havde lovet ham, at jeg aldrig ville gøre det, pga. deres børn. Hun fortalte mig så, at de aldrig har været gået fra hinanden, og når han havde prøvet at sælge sit hus, været i kontakt med mægler og sendt billeder af den lejlighed, han fortalte, han havde fået, har det været løgn, fortæller en meget berørt Julie.

LÆS OGSÅ: Geggo laver tv igen: Er det ‘Bryggen’?

Julies budskab

Julie Bischoff fortæller i videoen, at hun vælger at snakke højt om denne periode i sit liv, fordi hun ved, at andre også går gennem svære ting. Derfor har hun et bestemt budskab.

LÆS OGSÅ: Blev venner i ’Til middag hos’: Nu tager de på ferie

- Uanset, hvor svære ting, du går gennem, er det alt afgørende, at du snakker med nogen. Jeg har været rigtig dårlig til at snakke med folk om det, fordi jeg skammede mig og var flov over, at jeg har tilladt at køre mig selv så langt ned og følt, at det var mig, der var noget galt med, fortæller 'Paradise Hotel'-baben, som efter at have set den tidligere nævnte dokumentar endelig tør at åbne op omkring det, hun har været igennem.