Bendtner om sin økonomi: Jeg mangler ikke noget
Selvom kontrakten med den kinesiske fodboldklub gik i vasken, er der ikke noget, der tyder på, at Bendtner får svært ved at skaffe brød på bordet.
Ved udgangen af sidste år valgte F.C. København ikke at forlænge kontrakten med Nicklas Bendtner, og lige som han i marts dette år skulle til at skrive under på en kontrakt med en kinesisk fodboldklub, kom coronakrisen i vejen. Man skulle næsten tro, at der var en højere magt, der forsøgte at få den ellers garvede fodboldspiller til at træde et skridt tilbage fra fodbolden og trække vejret.
Heldigvis rækker økonomien til, at Bendtner kan skifte kurs og prøve nogle ting af. Det fortæller han i det seneste afsnit af 'Bendtner & Philine' på Dplay.
- Økonomisk ser det jo fint ud, så det er ikke fordi, at jeg står og mangler noget i den forstand. Jeg har også en masse investeringer, som jeg pønser på, og så håber jeg på, at jeg inden for de næste ti år vil være lige så succesfuld og tjene den samme type penge, som jeg har gjort før. Heldigvis har jeg allerede lagt frø ud til en karriere efter fodbold, fortæller Bendtner i afsnittet.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Nadia Shila er gravid med sit fjerde barn
Et liv uden fodbold vil gøre gode ting for forholdet
Bendtner og kæresten, Philine, har netop købt et 455 kvadratmeter stort hus i Nordsjællands landlige omgivelser. Her er drømmen at skabe en stabil base for parret og Bendtners søn, Nicholas, som endelig kan få sit eget værelse. Den lille familie skal til at vænne sig til en ny tilværelse, men Bendtner er sikker på, at det vil have en positiv indvirkning på forholdet.
- En karriere uden fodbold vil selvfølgelig være en kæmpe forandring i mit og Philines forhold. For os vil det betyde, at vi vil få mere plads, mere tid og mere ro på. Vi vil også kunne fordybe os mere i de projekter, som vi har på hånden, fortæller Bendtner og fortsætter:
- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, når kontrakter og andre ting går i vasken, men der er også noget ret befriende ved ikke at være bundet af noget.
Se det seneste afsnit af 'Bendtner & Philine' på Dplay. Der sendes nyt afsnit hver torsdag klokken 10.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche trodser myndighederne: Rejser til Cypern
Se klippet herunder, hvor Bendtner fortæller om sin økonomiske situation
LÆS OGSÅ: Casper Balo kom aldrig tilbage på 'Paradise Hotel': Produktionen fejlede
LÆS OGSÅ: Nu laver Elvira og Wafande musik sammen