Nu laver Elvira og Wafande musik sammen

Det ser ud til, at rigmandsdatteren og reggae-stjernen er begyndt at producere musik sammen.

Musikeren Wafande og realitykendissen fra 'Diamantfamilien' Katerina Pitzner mødte hinanden, da de begge deltog i 'Over Atlanten', hvor der dag for dag opstod et stærkere og stærkere venskab mellem dem.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen er blevet single

– Vi er på samme bølgelængde. Hun er først og fremmest skide sød, og så er hun straight to the point. Der er ikke noget bullshit. Jeg er meget positivt overrasket over hende, hun har stjålet mit venskab og mit hjerte, udtalte 37-årige Wafande dengang. 

LÆS OGSÅ: Casper Balo kom aldrig tilbage på ‘Paradise Hotel’: Produktionen fejlede

Og nu kan man se, at venskabet ikke bare var for en periode på havet, og at musikeren har meget mere end et tv-program til fælles med Katerina og også datteren Elvira Pitzner.

For i både Elvira og Katerinas story på Instagram kan man se, at Wafande er på besøg i haven ved Katerinas villa på Vedbæk Strandvej, hvor der er opstillet et udendørs musikstudie. Her sidder Wafande og Elvira og indspiller musik sammen i sommervejret, og senere kan man i en story se, at Elvira synger.

- Det er bare på hygge-basis, vi kan godt lide at prøve forskellige ting af inden for musikkens verden, siger Elvira Pitzner til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Ex on the Beach’: Amanda så Nicklaes knalde med en anden

Den 22-årige Elvira har flere gange udtalt, at hun har en drøm om at lave musik, og hun har også allerede udgivet flere singler. Blandt andet i 2017, hvor hun udgav sangen 'Blow Me Away'. I august sidste år fortalte Wafande i flere medier og på sin egen Facebook-profil, at han havde udgivet sit sidste album, og at han fremover vil søge nye udfordringer og skrive sange til andre artister.

LÆS OGSÅ: Nær ven af ‘Familien fra Bryggen’ offer for stor tragedie