(Foto: Bo Nymann)

Flemming Jensens barnebarn Stine blev til Oliver

Flemming Jensen fortæller om sit barnebarns forvandling i sin kommende bog.

Flemming Jensens 12 børnebørn har altid været hans største lykke, og i en kommende bog fortæller han en særlig historie om et af dem, der har rørt ham dybt.

Artiklen fortsætter under videoen med Sofie Linde...

Stine blev for en del år siden til Oliver, og med kønsskiftet fik komikeren også gjort op med sine egne tanker og forestillinger.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Fie Laursen fra Spanien

– Jeg havde en fantastisk oplevelse med et af mine børnebørn, som havde en svær opvækst, og hvor man altid var bange for, at der skete et eller andet. Da hun blev 20, blev hun til han. Og lige pludselig var der et menneske, der fandt sig selv. Alt faldt på plads og til ro, fortæller Flemming Jensen, 74, der i sin modne alder måtte tage et opgør med sine egne fordomme.

– Indtil da havde jeg syntes, det var noget mærkeligt noget. Mænd er mænd og damer er damer. Jeg havde da intet imod det, men alligevel tænkt, ”hvad fanden er det for noget?” Men det gjorde ufatteligt indtryk på mig at se, hvad det betød, at et menneske kunne finde sin plads.

LÆS OGSÅ: Linse Kesslers sidste farvel: Far er død

I bogen 'Breve til Oliver', der udkommer sidst på året, fortæller han om den rejse, han kom ud på.

Flemming Jensen har anonymiseret det og udgiver bogen efter aftale med sit barnebarn.

– Fordi der er så mange argumenter, hvor folk knytter næven, så har jeg prøvet at nærme mig det humoristisk med min bog. Det har betaget mig meget at behandle nogle tunge, svære problemer i en humoristisk, let tone. At hun er blevet til han, er noget af det glædeligste, der er sket i vores liv.

LÆS OGSÅ: Deltagere raser over ‘Sommerdrømme’-vindere: Skævvridning af konkurrencen