'Bagedyst'-Frederik efter forlovelsen: Rejser væk
Bagedyst-finalisten Frederik Haun, 30, gjorde Morten Kjeldgaard, 35, helt paf under frieri. Parret er nu gået i tænkeboks omkring planlægningen af deres bryllup.
For nylig kunne man på Instagram opleve Frederik Haun fra 'Den Store Bagedyst' falde på knæ for partneren Morten Kjeldgaard, der er 'Vild med Dans'-stjerne. De har været sammen i en årrække og bor i lejlighed på Frederiksberg.
Ved ugens premiere på 'Tag min hånd' i Imperial, hvor Frederik blev ledsaget af den 24-årige bagedyst-kollega Tilde Munkholm, afslørede han så det synlige bevis på ringfingeren. Tilde var bare en af flere vidner til den romantiske seance.
- Jeg har været på knæ og fået en lille fin ring på, sagde Frederik Haun, og viste smykket.
LÆS OGSÅ: SÅ CUTE: 'Bagedyst'-stjerne deler særlig video med datteren
Forinden det store øjeblik havde Frederik holdt en længere tale, og det var som om, Morten Kjeldgaard ikke helt havde forstået, hvor han ville hen med budskabet.
- Jeg ved han hader overraskelser. Så jeg vidste også, at han ville blive mega chokeret over det. Men jeg var heller ikke i tvivl om svaret, fortalte bagedyst-finalisten, der endnu ikke har fået bryllupsdatoen på plads.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-deltager vil føde ved kejsersnit
- Vi har rimeligt travlt begge to lige nu, så jeg tror først, det bliver i 2023, måske ’24. Nu må vi se. Der er jo masser af planlægning, der skal på plads, sagde Frederik, der ikke er helt på det rene med, hvordan konstellationen skal være.
- Om vi skal have en rigtig præst, eller vi skal have nogle venner, der kan stå og vie os? Vi ved ikke helt, hvor er vi henne, sagde han, der dog er sikker på én ting.
- Jeg vil gerne på bryllupsrejse og gerne så langt væk som overhovedet muligt - en lille bounty-ø et sted, det kunne bare være fedt, fortalte Frederik Haun, der til marts har planlagt seks ugers ferie til Thailand med sin udkårne.
LÆS OGSÅ: TV 2 fastslår: Hun fortsætter som vært