Foto: Jakob Mydtskov/sbstv
Foto: Jakob Mydtskov/sbstv
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Hotellets nye pige Nana (Laura Kjær) er faldet hurtigt til i køkkenet.(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Hotellets nye pige Nana (Laura Kjær) er faldet hurtigt til i køkkenet.(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Selvom kulissekøkkent er indrettet nøjagtigt som et køkken i 1939, så henter rekvisitør-assistenterne lidt moderne hjælp med kogende vand i termokande fra studiets køkken. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Selvom kulissekøkkent er indrettet nøjagtigt som et køkken i 1939, så henter rekvisitør-assistenterne lidt moderne hjælp med kogende vand i termokande fra studiets køkken. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
– Åh, ja sveskegrøden, den husker jeg også fra min barndom. Sveskegrød med flødemælk, siger Bodil Jørgensen. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
– Åh, ja sveskegrøden, den husker jeg også fra min barndom. Sveskegrød med flødemælk, siger Bodil Jørgensen. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Det kræver det helt rigtige håndelag at håndtere en sprøjtepose med pisket fløde, og Ulla Vejby har øvet sig, så der kan optages nærbilleder af processen. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Det kræver det helt rigtige håndelag at håndtere en sprøjtepose med pisket fløde, og Ulla Vejby har øvet sig, så der kan optages nærbilleder af processen. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Med en skarp projektør uden for vinderne skinner solen ind i køkkent på Andersens Badehotel, mens Tine Hieronymus og resten af holdet gør maden klar. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Med en skarp projektør uden for vinderne skinner solen ind i køkkent på Andersens Badehotel, mens Tine Hieronymus og resten af holdet gør maden klar. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Instruktør Fabian Wullenweber taler med Ulla Vejby om, hvordan Edith helt korrekt sprøjter fløde på dessertn. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Instruktør Fabian Wullenweber taler med Ulla Vejby om, hvordan Edith helt korrekt sprøjter fløde på dessertn. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Edith (Ulla Vejby) og Ane (Mia Helen Højgaard) er sammen med fru Andersen (Bodil Jørgensen) ved at forberede morgenmaden til gæsterne. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Edith (Ulla Vejby) og Ane (Mia Helen Højgaard) er sammen med fru Andersen (Bodil Jørgensen) ved at forberede morgenmaden til gæsterne. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Det er madrekvisitør Tine Hieronymus, som laver al maden til optagelserne, og hun har været i gang i mange timer, når skuespillerne møder ind til optagelse. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Det er madrekvisitør Tine Hieronymus, som laver al maden til optagelserne, og hun har været i gang i mange timer, når skuespillerne møder ind til optagelse. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Sådan så et veldækket froksotbord på et badehotel i 1939 ud. Mange af retterne finder stadig vej til vores frokostbord i 2019. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Sådan så et veldækket froksotbord på et badehotel i 1939 ud. Mange af retterne finder stadig vej til vores frokostbord i 2019. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Bag kameraet på 'Badehotellet': Alt maden bliver lavet fra bunden

Bodil Jørgensen er stor fan af maden under 'Badehotellet'-optagelserne, som bringer minder om barndommen frem.

Der er aktivitet tidligt om morgenen i køkkenet ved studierne i Risby ved Albertslund, når dagens optagelser på 'Badehotellet' foregår i køkkenet, og selv ude på gårdspladen breder der sig en liflig duft af mad.

Al maden, som gæsterne på Andersens Badehotel spiser under optagelserne, er nemlig lavet helt fra bunden efter gamle originale opskrifter. Og det holder Bodil Jørgensen, som spiller Molly Andersen, rigtigt meget af.

– Når jeg kommer ind i det gamle køkken på Badehotellet, så får jeg et sus af min mormors køkken og min farfars gård. Og jeg tænker over, hvor meget forberedelse, der var i alting dengang. Hvor meget de brugte dagene på at forberede maden, de tænkte jo hele tiden i madbaner. Det gør vi jo ikke i dag, før vi står nede i Brugsen eller i Netto og tænker: ”Hvad skal vi have i aften?”. Dengang blev alting jo forberedt fra bunden og i lang tid i forvejen, fortæller Bodil Jørgensen, 58.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er TV 2’s hemmelige plan for ‘Badehotellet’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se 'Badehotellet'-stjernen Lars Ranthes store filmquiz.

LÆS OGSÅ:Folkene bag forklarer: Derfor slutter ‘Badehotellet’ sådan

Lavede selv rullepølsen

Hun er født og opvokset i Vejen i Sydjylland. Og køkkenet i 'Badehotellet' bringer minder frem hos Bodil Jørgensen.

– Min mor kom fra landet. Hun blev godt nok skolelærer, men alle hende søskende boede jo på gårde, hvor der blev slagtet hvert år, og så fik vi jo kød derfra. Vi lavede selv sylte og rullepølse, vi havde en rullepølsepresse. Alle de ting dukkede jo pludselig op, da vi stod ude i køkkenet på 'Badehotellet' igen.

- Og vi havde en kødhakker med håndsving, hvor vi lavede fars og frøs ned. Når der blev slagtet ude på landet, så fik vi jo en kvart ko eller en kvart gris, og så gik vi bare i gang med skære ud. Jeg er god til at snitte en flæskesteg, afslører Bodil Jørgensen, som efter mange år i lejlighed på Nørrebro i København flyttede i rækkehus i Lyngby nord for København.

LÆS OGSÅ: 47-årig ‘Badehotellet’-stjerne er blevet far for første gang

En svunden tid

- Der er jo det særlige ved mad, at duften minder en om en svunden tid, og samtidig hvor godt det smagte. En god frikassé og sveskegrød med flødemælk til. Det sender mange gode minder tilbage fra min barndom, siger Bodil, som holdt meget af optagelserne i køkkenet.

Og netop det, at maden blev lavet med de rigtige ingredienser og så veltillavet og lækkert ud lige før optagelserne, skal ikke undervurderes.

- Jeg tror, at det betyder meget for folk, der ser 'Badehotellet', at alt bliver lavet fra bunden, og om den fløderand nu bliver lavet rigtigt, og karamelsovsen har den rigtige farve og konsistens. Det kan vi jo mærke på de mange kommentarer, som folk har til serien. Derfor er det også fint, at der er blevet udgivet en kogebog (”Badehotellets Kogebog”, red.) med de gamle opskrifter i.

Al den lækre håndlavede mad har også privat givet Bodil Jørgensen inspiration til at tage sin 11-årige datter Rigmor med i køkkenet hjemme i Lyngby.

– Nu laver jeg boller i karry helt fra bunden med Rigmor. Vi køber svinekødet og koger bollerne. Eller vi laver ”benløse fugle”, som jo er helt fantastisk med kartoffelmos. Og det giver en god sovs til, siger Bodil, der lige nu er aktuel på Aarhus Teater, hvor hun spiller Oline i Soyas 'Parasitterne'.

Se billederne fra optagelserne i galleriet over artiklen.

SE BILLEDET: ‘Badehotellet’-stjerne i VILD forvandling!