‘Bachelor’-babe på operationsbordet: Jeg er bange for at dø
Den skønne finalist fra 'Bachelor' lider af sygdomsangst, og hun er derfor ekstrem mange for operationen i dag.
Stine Lykke Lorentzen fra TV 2-programmet 'Bachelor' er i dag på sygehuset for at få foretaget en ballonudvidelse i tyndtarmen. Stine har en kroniske tarmsygdom, Morbus Crohn, og i 2009, blot et år efter, fik hun fjernet tyktarmen og skulle lære at leve med stomipose. Stomiposen har hun ikke længere, og det er den operation, der nu giver hende problemer.
- Da jeg fik opereret min stomi væk, opererede man min tyndtarm og endetarm sammen. Og det stykke har så givet forsnævringer på grund af arvæv, så nu vil man lave en ballonudvidelse for at skabe “plads” der igen, forklarer Stine til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører nyt om fortiden
Selvom operationen er ligetil, og Stine ikke skal i fuld narkose, så er hun alligevel enormt nervøs.
- Jeg lider af sygdomsangst. Så når jeg skal noget på sygehuset, hvor jeg skal have medicin af nogen art, så er jeg bange for at dø. Sådan sagt helt lige ud, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen: Den er helt gal med Nynne
Trods nervøsiteten har Stine også overskud til at tænke på resultatet af operationen.
- Jeg har haft slemme mavesmerter, hver gang jeg har spist. Jeg har været enormt oppustet. Det har føles som en rigtig grim forstoppelse, der har været i måneder efterhånden. Det kan være ret så ubehageligt og udmattende. Jeg er spændt på, om det kommer til at hjælpe mig til at få det bedre. Jeg er i gode hænder, og jeg håber på, at det bliver godt og uden alt for meget smerte efterfølgende, fortæller Stine, der har sin søster med som støtte, og hjemme venter Stines kæreste på hende.
Stine holder fri resten af ugen, og hun forventer derefter at være på benene igen.
LÆS OGSÅ: Emil om sit fravalg: Det må ikke blive kedeligt
LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde forklarer alt: Derfor var vi ved at gå fra hinanden