'Bachelor'-babe afslører nyt om fortiden
På et punkt er 'Bachelor'-deltageren nu en helt anden, end hun var, da hun rejste til Grækenland for at optage programmet.
Der er sket meget med 31-årige Stine Lykke Lorentzen, siden hun rejste til Rhodos for at deltage i 'Bachelor'. Selvom det virkede til, at hun i realityprogrammet hvilede i sig selv, så har hun alligevel oplevet en personlig udvikling med sin deltagelse.
LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar
Det åbner hun op om i et opslag på Instagram, hvor hun har valgt at dele nogle meget ærlige og uredigerede billeder.
- Før jeg tog til Rhodos, ville jeg 100 procent have postet dén udgave! Altså den, hvor man ikke kan se andet end en ren og nærmest blank hud, skriver hun til de to billeder, hvor det er tydeligt, at det ene er redigeret.
LÆS OGSÅ: Christiane taler ud om kærlighedserklæring til L.O.C
I dag har hun ikke længere et behov for at lægge et filter over sine billeder, men det havde hun inden optagelserne.
- Jeg var usikker på, hvordan jeg så ud, på mine pigmentforandringer og min til tider urene hud. Jeg brugte meget tid på at nærstudere andres billeder for at finde en eller flere at spejle mig i. Og heldigvis er der med tiden kommet meget mere fokus på, at vi alle er forskellige, og at uren hud kan være en ting for mange. Og at vi ikke er så polerede i virkeligheden, skriver Stine.
Det er blandt andet alt den positive feedback, Stine har modtaget fra seere og følgere ved at være med i 'Bachelor', der har fået hende til at tro på, at hun ser godt ud, som hun ser ud naturligt.
LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe forlader landet: Har fået nyt job
Stine var blandt de sidste to kvinder, da bacheloren Casper Berthelsen skulle vælge, hvem han ville give sin sidste rose til. Den gik ikke til Stine, men til Michaela Keller. Siden har hun dog fundet kærligheden og har nu i fem måneder dannet par med fotografen Oliver Kielstrup.
Vis dette opslag på Instagram