AV! Amanda om at se kæresten dele hede følelser med Emma på tv
'Ex on the Beach'-baben var ikke forberedt på at se Nickales og Emma lægge romantiske planer i hemmelighed.
Næsten fra dag et har kærligheden blomstret mellem Amanda og Nicklaes, der mødte hinanden i 'Ex on the Beach'. De to lader til at være helt forblændet af hinanden, og den følelsen er fortsat hjemme i Danmark, hvor de er blevet kærester.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk afslører: Jeg udnyttede hende
Dog er det ingen hemmelighed, at Nicklaes har lidt modstridende følelser i reality-programmet, da han gerne vil være en fri fugl og flirte med den pige, han nu ønsker.
Derfor endte han i et nyligt afsnit 'Ex on the Beach' i en fortrolig samtale med Emma, hvor han blandt andet gerne vil bruge mere tid sammen med hende, og at han ikke kan stå for de smukke øjne og den jyske accent, hun har.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe syg af depression: Derfor siger jeg det højt
Den scene var Amanda ikke forberedt på, at hun skulle se på skærmen.
- Jeg anede ikke, at han havde sagt de ting, som han sagde til Emma. Men det rører mig ikke så meget. Man synes jo altid, at andre bliver flottere, når man har drukket, så det går nok, fortæller Amanda til Realityportalen.
Nicklaes og Amanda så programmet sammen, og her fik Nicklaes det meget ubehageligt og dårligt over at se scenen med Emma, da han aldrig kunne drømme om at gøre den slags i dag.
LÆS OGSÅ: WHAT! Skifter Nicklaes Amanda ud med Emma?
Efter scenen med Nicklaes snak med Emma, tager han en alvorlig snak med Amanda, hvor han fortæller, at han føler sig låst, hvilket får Amanda til at græde.
- Jeg blev dog kun så ked af det, fordi jeg opfattede det som, at han var træt af mig. Det var de ting, han sagde, der gjorde ondt. At lave boblebad om dagen til at droppe mig om aftenen; det gjorde sgu lidt ondt, husker Amanda.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe går psykisk ned efter programmet er vist
Da Amanda havde set scenen i 'Ex on the Beach', havde hun ikke så mange ord at sige til det.
- 'Av' var nok det eneste, jeg havde at sige.
LÆS OGSÅ: IKKE VIST PÅ TV: Akavet sex på ‘Paradise’
Selvom hun synes, det gør ondt at se på, så ved Amanda dog også, at det skete helt i begyndelsen af programmet, og at meget er sket siden Emma og Nicklaes flirtende samtale.
- Vi var jo ikke sammen dengang, da han havde den snak med Emma. Så jeg kan jo ikke sige så meget til det. Men jeg tvivler ikke på Nicklaes og hans kærlighed til mig. Jeg er aldrig blevet elsket så højt før.
Parret er stort set flyttet sammen hos Nicklaes i Hedehusene, og de er stadig lige så forelskede, som da de faldt for hinanden i 'Ex on the Beach'.