Anne P. slår fast: Nikolaj er under tøflen

‘Paradise’-parret er uenige om, hvorvidt Nikolaj er under tøflen.

Af Lærke Stræde - 4. august 2021 kl. 21:00

Hun får nok aldrig Nikolaj til at indrømme det, men spørger man Anne, er det 23-årige ‘Paradise’-hunk 100% under tøflen i forholdet.

Det ser man blandt andet i det seneste afsnit af ‘Mit Paradiso Liv’, hvor Nikolaj først må sidde og vente 2,5 time, mens Anne får lagt makeup inden ‘Reality Awards’, og derefter må bære hendes mange tasker ind til prisuddelingen.

– Anne gider ikke stå med sin fucking taske, når hun står i kø, og jeg gider egentlig ikke bære på den, men altså for helvede, lyder det fra en utilfreds Nikolaj, som fortsætter:

– Jeg er ikke en fucking stumtjener, men jeg er en gentleman, så hvis min kæreste beder mig tage hendes taske, så skal jeg nok holde den.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten deler glædelig nyhed

Spørger man Anne, så er det hende, der har bukserne på i forholdet, og det passer hende fint.

– Nikolaj er helt sikkert under tøflen. Det er sådan, det skal være, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Nu kommer forklaringen: Derfor sluttede det mellem Léa og Nicolai

Er der for hinanden

Det er Nikolaj dog ikke helt enig i. Han mener bare, at det er en sund ting ved deres forhold, at de altid vil hjælpe hinanden.

– Jeg vil faktisk 100% sige, at jeg slet ikke er under tøflen, for jeg har altid valgmuligheden om at gøre, hvad jeg selv vil, og det har hun også. Jeg tror bare, at vi er rigtig gode til at være der for hinanden, lyder det fra realitystjernen.

Se det fulde afsnit af ‘Mit Paradiso Liv’ på Viaplay og Viafree og bedøm selv, om Nikolaj er under tøflen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’ tilbage med stor ændring