Anne-Grethe Bjarup Riis rørt af Christopher på hospitalsstuen - Her & Nu

Anne-Grethe Bjarup Riis rørt af Christopher på hospitalsstuen

Da Anne-Grethes søn var på hospitalet kom Christopher og besøgte afdelingen, og det rørte Anne-Grethe, som ellers ikke var vant til at få besøg.

Af Lotte Knudsen - 12. september 2020 kl. 18:55

Da Anne-Grethe Bjarup Riis yngste barn, Gilbert, fik leukæmi i maj 2015 ændrede livet sig til et rent mareridt. Hun var ude af stand til at række ud efter hjælp, og hun følte sig svigtet af både tætte venner og familiemedlemmer.

– Jeg var meget ked af, og jeg syntes, at det var hæsligt, at mine tætteste ikke var der, da jeg havde allermest brug for dem, fortæller Anne-Grethe til Her&Nu, da vi besøger hende på hendes kontor i indre København.

LÆS OGSÅ: Andreas Jessen ændrede livsstil for ny rolle

Anne-Grethes mor besøgte aldrig sit barnebarn på hospitalet, og hendes søskende kom kun få gange for at se deres nevø. Hun bebrejder ikke sin familie længere, men hun mener, at det desværre er en samfundstendens, at vi glemmer at være der for hinanden.

– Det er sådan i vores samfund i dag, at det er den, som har brug for hjælp, som har bolden. ‘Du ringer bare, hvis du har brug for mig’. Men når man gennemgår en livskrise, så har man ikke overskuddet til at række ud efter hjælp, men man har behov for, at den er der, fortæller Anne-Grethe.

LÆS OGSÅ: Kristian og Pernille stråler: Viser kærligheden

Selvom Anne-Grethe følte sig svigtet af sine nærmeste, var der dog også nogen mennesker, som overraskede hende positivt i forløbet. En af dem var sangeren Christopher, som i samarbejde med Team Rynkeby kom og besøgte afdelingen for kræftramte børn på Rigshospitalet. Gilbert lå på daværende tidspunkt i isolation og måtte derfor ikke deltage i det officielle arrangement. Det stoppede dog ikke Christopher, som straks valgte at iklæde sig handsker og kittel for at træde ind på Gilberts stue.

Artiklen forsætter under billedet.

Foto: Janus Nielsen

– Det var simpelthen en gave, og jeg blev så rørt. Det kræver virkelig sympati og overskud at træde ind i et rum med børn, som er dødeligt syge, men det gjorde han, siger en meget berørt Anne-Grethe til Her&Nu.

Sanne Salomonsen: Remee er min soulmate